Ornitologer efterlyser fokuseret regulering af skarv

Endnu engang efterspørger fiskeriet flere muligheder for at bekæmpe skarven, der er en hjemmehørende art i Danmark.
Men skarvbestanden er markant mindre end for 20 år siden, og der bliver allerede reguleret rigeligt, så der er ikke behov for at regulere flere skarver, end der allerede bliver, mener Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.
- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men der er ikke brug for mere bekæmpelse, i stedet bør den nuværende regulering fokuseres på de områder, hvor der er et problem. Det er ineffektivt, når bekæmpelsen smøres tyndt ud over hele arten, også de steder, hvor der ikke er en konflikt, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
I Danmark er skarvkolonier blevet fulgt, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938.
De senest offentliggjorte tal for skarvbestanden er fra 2021. Her blev talt 31.032 skarvreder fordelt på 83 lokaliteter. Det er en tilbagegang på 4,6 procent i forhold til året før.
Havørne i fremgang presser skarven
Skarven er ikke bare presset af ufokuseret regulering. Den er også presset naturligt af den voksende bestand af havørne. Dermed er der endnu mindre grund til menneskelig indgriben i den naturlige bestand.
- Man bør i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene og fødegrundlaget være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der også er DOF’s medlem af Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe.
- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet, siger han.
Op til hver femte skarv kan blive reguleret
Som tidligere år blev der i ynglesæsonen 2021 på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.
I alt blev 3.999 skarvreder fordelt på 18 kolonier reguleret. Det svarede til 12,9 procent af bestanden. I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.
Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.
Fakta om skarvbestanden:
I årene 1993-2006 svingede antallet af skarvreder i Danmark mellem 36.500 og 42.500 reder.
Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par.
Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.
I 2011 var der sket en godt 30 procent stor tilbagegang siden topårene, så kun rundt regnet 25.000 par skarver ynglede.
Derefter skete der på ny en svag stigning i antallet.
I 2019 blev der talt 30.511 skarvreder i Danmark fordelt på 75 kolonier.
I perioden 2014-2021 har bestanden været forholdsvis stabil mellem 30.000 og 33.000 par og med årlige udsving på under 5 procent.
Størrelsen af skarvbestanden har i denne periode svaret til cirka 80 procent af det antal, der ynglede i Danmark i årene omkring 2000, da antallet af reder kulminerede.
Danmarks skarvkolonier er blevet fulgt tæt, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938.
Rederne i alle kolonier er blevet talt hvert år siden 1980’erne.
Kontakter
Knud N. FlenstedBiolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75Billeder

Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Finker og værlinger er i tilbagegang i Danmark2.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vidt udbredte småfugle som grønirisk og gulspurv går markant tilbage i den danske natur. Også finker som gråsisken og grønsisken er i tilbagegang som ynglefugle i Danmark. Det dokumenterer DOF BirdLifes fugletællinger, hvis resultater er rapporteret til EU-Kommissionen.
Kæmpeflok traner overnatter i Vadehavet28.11.2025 10:33:17 CET | Nyhed
Omkring 2.000 traner flyver hver eftermiddag til overnatning på Råhede Vade mellem Mandø i Vadehavet og fastlandet sydvest for Ribe. Flere og flere traner bliver i Danmark om vinteren i stedet for som tidligere at flyve til Sydfrankrig eller Spanien.
Silkehaler byder på klokkespil før middagen20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange steder i byer og ved østvendte kyster lyder der himmelske toner i disse uger, når flokke af silkehaler flyver over os på jagt efter røde rønnebær, tjørnebær eller måske sæsonens sidste æbler. Særligt i den østlige del af Danmark kan man i denne tid opleve tillidsfulde silkehaler, der er spisende gæster fra de store nåleskove mod nord og østpå i Rusland.
Søkonger på besøg i danske havne13.11.2025 06:00:00 CET | Nyhed
De senere uger er der i flere danske havne set søkonger på visit fra arktiske fuglefjelde. De små alkefugle er observeret i både sjællandske, fynske og jyske havne.
Gratis app: Sæt navn på fuglen4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få styr på fuglene omkring dig med DOF’s Fuglebog – en gratis fugleapp, der hjælper dig med at bestemme de mest almindelige fugle i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
