Orientering om masker med magneter fra Philips til behandling af søvnapnø og vejrtrækningssygdomme
24.4.2023 11:12:19 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Philips har gjort opmærksom på, at masker med magneter til fastgørelse ikke bør anvendes hos patienter med indopererede medicinske implantater, der kan blive påvirket af magneter, som fx pacemakere, ICD-enheder og dræn i hjernen (fuld liste kan ses i link nedenfor). Der bliver derudover gjort opmærksom på, at der kan være en risiko hos pårørende eller plejepersonale, som har magnetfølsomme medicinske implantater og som kommer tæt på masken (mindre end 16 cm).
Baggrund for denne orientering
Der er blevet afholdt møder på tværs af behandlingssteder i Danmark med relevante specialister. Philips har oplyst, at der er indberettet 14 klager på verdensplan, ud af 22 millioner solgte masker, i perioden 2014-2022. Ingen af de 14 klager er rapporteret i Danmark eller Norden.
Philips anbefaler, at alle berørte patienter, pårørende og plejepersonale informeres om ændringen i produktinformationen.
Behandlingsstederne har derfor besluttet at udsende denne orientering. Derudover vil patienter i særlige risikogrupper (patienter med pacemakere, ICD-enheder eller dræn i hjernen) blive kontaktet af deres behandlingsansvarlige afdeling med information, om hvad man kan gøre, hvis man er i risikogruppe og bruger en maske med magneter.
På baggrund af de få rapporterede klager på verdensplan, er det behandlingsstedernes anbefaling, at man fortsætter den behandling, der er aftalt med den behandlingsansvarlige læge, indtil man har haft mulighed for at tale med den læge/afdeling, man er i behandling hos.
Hvis du, mod forventning, ikke hører fra din behandlingsansvarlige afdeling og har indopereret en pacemaker, ICD-enhed eller dræn i hjernen, skal du kontakte den læge/afdeling, du er i behandling hos.
Hvis du har indopereret et medicinsk implantat, fx pacemaker, ICD-enhed eller dræn i hjernen, og har en pårørende, der bruger en maske med magneter, skal du sørge for, at du holder dig mindst 16 cm væk fra masken.
Læs sikkerhedsmeddelelse fra Phillips
Yderligere information
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588/presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
