Denmark SailGP Team

Optimisme trods skuffende aflysning på hjemmebane: “I morgen skal vi ud og give den gas”

Del

SailGP-flåden af F50-katamaraner lå tålmodigt klar i Øresund, da mangel på vind resulterede i flere udsættelser og til sidst en aflysning af første løbsdag ved ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i København.

Der var action på vandet for de fremmødte tilskuere, selvom løbet måtte aflyses på grund af vejret. Foto: Bob Martin.
Der var action på vandet for de fremmødte tilskuere, selvom løbet måtte aflyses på grund af vejret. Foto: Bob Martin.

Dannebrog vajede, og tusindvis af fans var fredag mødt op i Nordhavn for at støtte hjemmeholdet, men fordi vejrforholdene mildt sagt ikke var optimale, kunne løbet ikke blive afviklet i hovedstaden. 

“Jeg vil bare gerne sige tak til alle de fans, som kom for at se os i dag og fik os til at smile over hele ansigtet på trods af vejret,” siger Nicolai Sehested, der er skipper på det danske ROCKWOOL-hold. 

“Desværre er det sådan, det er med sejlads. Selv på højeste niveau er er vejret bare den eneste ting, man ikke kan kontrollere. Det sker også i andre sportsgrene, at regn og dårligt vejr er skyld i udsættelser og aflysninger. Jeg er virkelig ked af, at det skete, og det er skuffende, for vi har ventet på den her dag i lang tid,” siger Nicolai Sehested og tilføjer:

“Det eneste, vi kan gøre, er at forblive positive og taknemmelige, og så skal vi ud og give den gas i morgen. Forholdene ser meget bedre ud lørdag, og vi kommer til at kunne give danskerne et rigtigt show.”

På trods af de kedelige omstændigheder formåede Sehested og resten af SailGP-flåden at underholde de mange fans med ‘fly-bys’ og andre aktiviteter, der fremviste F50’erne i fuldt flor. 

Løbet starter lørdag, når de otte landshold dyste mod hinanden - tættere på land end noget andet event i SailGP-løbskalenderen. Ben Ainslies britiske SailGP-hold er blevet tvunget at trække sig fra løbet på grund de skader, som båden pådrog sig ved et uheld under træningen torsdag. 

Dagen i Nordhavn startede bedre, end den sluttede. Den røde løber var nemlig rullet ud fredag formiddag, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Her blev kronprinseparret vist rundt på tech-basen og mødte både det danske og det australske hold. 

København er det fjerde ud af de 11 steder, som udgør løbskalenderen i SailGP Sæson 3. Saint-Tropez i Frankrig er næste stop, inden flåden af F50-katamaraner besøger Cádiz, Dubai, Singapore, Sydney, Christchurch og til sidst San Francisco i maj 2023.  

Lørdagens løb starter klokken 15.30 ud for Oceankaj i København og sendes live på TV2s hovedkanal. 

SAILGP SÆSON 3: SAMLET STILLING (efter tre events) 

1 // Australien  // 29 point   

2 // Storbritannien // 24 point 

3 // New Zealand // 22 point

4 // Canada // 22 point

5 // Danmark // 20 point 

6 // Frankrig // 15 point

7 // USA // 13 point

8 // Spanien // 8 point 

9 // Schweiz // 7 point

SAILGP SÆSON 3 IMPACT LEAGUE-STILLING 

1 // New Zealand // 509 point   

2 // Danmark // 505 point 

3 // Canada // 498 point

4 // Storbritannien // 490 point 

5 // Australien // 489 point 

6 // Spanien // 474 point

7 // USA // 473 point 

8 // Frankrig // 466 point 

9 // Schweiz // 425 point

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der var action på vandet for de fremmødte tilskuere, selvom løbet måtte aflyses på grund af vejret. Foto: Bob Martin.
Der var action på vandet for de fremmødte tilskuere, selvom løbet måtte aflyses på grund af vejret. Foto: Bob Martin.
Download
Foto: Bob Martin.
Foto: Bob Martin.
Download
Kronprinsparret fik fredag en gennemgang af Danmarks F50-katamaran SailGPs CEO, Russel Coutts. Foto:
Kronprinsparret fik fredag en gennemgang af Danmarks F50-katamaran SailGPs CEO, Russel Coutts. Foto:
Download

Links

Information om Denmark SailGP Team

Denmark SailGP Team
Denmark SailGP Team



Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.

ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer.

Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team