Optakt til udvidelsen af E45 ved Aarhus: Større vejarbejde går i gang efter weekenden
12.4.2023 15:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Hvis du er vant til at køre på E45 Østjyske Motorvej, har du nok mærket, at trafikken over de senere år er blevet en del tungere. Og særligt mellem Aarhus S og Aarhus N kan trafikken til tider stå helt stille.
Det skal et ekstra spor i hver retning være med til at afhjælpe, når motorvejen står færdigudbygget om nogle år. Men indtil da må trafikanterne forberede sig på en hel del vejarbejde, og de gener det fører med.
Efter weekenden går Vejdirektoratet i gang med at forstærke midterrabat og nødspor syd for <50> Hørning og op til <46> Hinnerup, så trafikken på sigt kan flyttes rundt i takt med, at vejen skal udvides.
Projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet siger:
”Vi gør vores bedste for at holde motorvejen åben, så de mange tusinde daglige trafikanter kan komme frem. Derfor gennemfører vi en række forberedende arbejde nu, som på sigt vil gøre det muligt at holde sporene åbne, mens vi arbejder på strækningen.”
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet er færdigt til august i år.
Trafikale konsekvenser
Arbejdet starter op i aften- og nattetimerne fra mandag den 17. april og frem til august 2023.
Hastigheden vil blive sat ned til 50 km/t forbi vejarbejdet i aften- og nattetimerne, hvor Vejdirektoratet også reducerer til et spor i hver retning, mens maskinerne kører på. Vejarbejdet starter ved Aarhus S, og vil pågå over en strækning på cirka fire kilometer ad gangen op mod Aarhus N. Trafikanterne må derfor forvente lidt længere rejsetid i perioder.
I dagtimerne vil der fortsat være to åbne spor i hver retning, og hastigheden bliver sat op til 80 km/t forbi vejarbejdet.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at vise hensyn, sænke farten og holde fokus, når de kører ved vejarbejdet. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.
Information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken kan altid ses på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger. Læs mere på trafikinfo.dk
Læs mere om udvidelsen af E45 Aarhus S til Aarhus N
Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde
- Koncentrer dig om din kørsel
- Vær opmærksom på ændringer på vejen
- Respekter hastighedsgrænsen
- Hold afstand til forankørende
- Hold din vognbane frem til flettepunktet
- Vær opmærksom på udrykningskøretøjer
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder


Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej og Troldhedestien spærres under motorvejen ved Kolding11.11.2026 09:54:23 CET | Pressemeddelelse
To lokale veje vil i en kortere periode være spærret under Sønderjyske Motorvej i Kolding.
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum