Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg
9.11.2026 09:24:04 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.

Nu er der snart fri bane og 130 km/t uden afbrydelser mellem Vejle og Skanderborg på E45 Østjyske Motorvej.
Det sker senest fredag den 13. november, hvor Vejdirektoratet står klar med den sidste seks kilometer lange etape med to gange tre spor mellem Horsens S og Horsens V.
Det betyder at trafikanterne nu får tre spor i hver retning på en 83 kilometer uafbrudt strækning fra Motorvejskryds Skærup til Motorvejskryds Aarhus N.
Projektet har arbejdet benhårdt på at følge tidsplanen, og første etape kunne åbne med slidlag allerede tilbage i november 2025. Og til trods for flere udfordringer i 2026 med hårdt vintervejr i begyndelsen af året og massive regnmængder i sensommeren og efteråret, står der nu en sekssporet motorvej klar til trafikanterne. Næsten et år før tidsplanen.
”Det er en stor tilfredsstillelse, at vi kan åbne hele strækningen næsten et år før tid og samtidig holde os inden for den økonomiske ramme. Vi har arbejdet målrettet på at udnytte tiden og planlægge arbejdet så effektivt som muligt – også når vejret har udfordret os. Nu kan trafikanterne på strækningen se frem til en mere trafiksikker og lettere fremkommelig tur med tre spor i hver retning,” siger projektchef John Kjærsgaard fra Vejdirektoratet.
At Vejdirektoratet er blevet færdige inden vinterens indtog betyder også, at trafikanterne undgår vejarbejde i foråret og sommeren 2027, hvor det ellers var udgangspunktet at det sidste lag asfalt skulle udlægges.
Hurtigere, større og mere sikkert
Med udbygningen af motorvejen, til- og frakørsler samt rastepladser er en af de helt store transport-årer for både erhverv og private fremtidssikret, så både mennesker og gods kan komme godt og sikkert frem uden store forsinkelser.
Og særligt i myldretiden vil man kunne mærke forskel i rejsetiden ved at motorvejen og de tilhørende til- og frakørsler har fået et kapacitetsløft.
En afgørende del af projektet har nemlig også været at udbygge til- og frakørslerne langs motorvejen samt områderne omkring disse, så de kan håndtere flere biler og reducere kødannelser ned på motorvejen.
”Det øger sikkerheden for trafikanterne på motorvejen markant, at vi nu har bygget nogle til- og frakørsler, som sikrer, at der ikke vil være daglige køer ned på motorvejen. Det er vigtigt for Vejdirektoratet, at vi bygger veje, der er så sikre som muligt, så det er en detalje, som jeg er meget glad for at have været med til at bygge,” fortæller Projektchef John Kjærsgaard.
Materialer i store mængder
Arbejdet med at udbygge motorvejen startede i 2023, og undervejs har flere hundrede vejarbejdere fra over 20 forskellige entreprenører og deres maskiner arbejdet på projektet. Og det er ikke så lidt, de tilsammen har håndteret.
På den 38 kilometer lange strækning er der blandt andet blevet håndteret omkring 2,9 millioner kubikmeter jord og muld og udlagt cirka 732.000 tons asfalt på et samlet areal på godt 1,5 millioner kvadratmeter.
Dertil kommer store mængder grus, beton og stål, som tilsammen danner fundamentet for den bredere og mere robuste motorvej.
Med til historien hører også, at man har nedrevet 9 broer, bygget 11 nye broer, etableret eller udbygget 10 faunaunderføringer og bygget eller udbygget fem samkørselspladser og opsat 7,4 kilometer støjskærm.
Få udfordringer og professionelt samarbejde
Når projektet kan afsluttes næsten et år før tid og inden for den økonomiske ramme, skyldes det blandt andet en grundig planlægning og et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet, rådgivere og entreprenører. Det gode samarbejde med kommuner, hjemmeværn, politi, beredskaber og andre myndigheder har også bidraget til, at udfordringer undervejs er blevet løst fint og hurtigt.
”Projektet har været præget af et godt og konstruktivt samarbejde på tværs mellem alle dem, der har været involveret. Det har været en positiv oplevelse for mig at stå i spidsen af et samarbejde, hvor de udfordringer, vi har mødt undervejs, er håndteret så professionelt og konstruktivt,” forklarer projektchefen fra Vejdirektoratet.
Samtidig har trafikanter og naboer udvist stor tålmodighed gennem anlægsperioden.
”Det har haft stor betydning for projektet, at trafikanterne har kørt pænt og har udvist tålmodighed. At vi har haft så relativt få ulykker og påkørsler af materiel, som vi har, betyder, at vi har kunnet arbejde mere effektivt. Så stor tak til trafikanterne for deres hensynsfulde kørsel og tålmodighed, mens vi har bygget lige op ad de smallere kørespor,” slutter projektchefen.
|
FAKTA: Kort om projektet |
|
Projektet er vedtaget i 2021 af et bredt politisk flertal i Folketinget som del af infrastrukturplan 2035. |
|
Udbygningen blev påbegyndt i 2023, og skulle være færdig i sommeren 2027. |
|
Den første etape med tre spor åbnede i efteråret 2025. |
|
FAKTA: Materialer i udbygningen |
|
|
Jord og muld håndteret |
ca. 2,9 mio. m³ |
|
Asfalt |
ca. 732.000 tons |
|
Asfaltoverflader |
ca. 1,5 mio. m² |
|
Bundsikring |
ca. 408.000 m³ |
|
Stabilt grus |
ca. 243.000 m³ |
|
Beton til bygværker |
ca. 13.100 m³ |
|
Armering til bygværker |
ca. 1.940 tons |
|
Vildthegn |
ca. 38,3 km |
|
Afvandingsrør |
ca. 196 km |
|
Brønde |
ca. 4.467 stk. |
Læs også om udbygningen mellem Aarhus S og Aarhus N
Udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg samt mellem Aarhus S og Aarhus N er en del af Infrastrukturplan 2035. Begge projekter startede i 2023, og nu er begge strækninger klar med tre spor i hver retning.
Se også:
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op | Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum