Opsamling fra Københavns Kommunes borgerdialog om Lynetteholm er nu klar
Københavnerne prioriterer boliger, der er til at betale, grønne områder og grøn energi højt, når Lynetteholm skal udvikles. Det viser resultaterne af en omfattende borgerdialog, som Københavns Kommune har gennemført fra september til december 2022.
Gennem en række aktiviteter rundt i alle Københavns bydele, ved et borgermøde og via en online survey har københavnerne haft mulighed for at give deres input, visioner og idéer til den videre udvikling af den nye bydel.
Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) siger:
”Vi skal udvikle byen sammen med københavnerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at så mange mennesker har givet sig tid til at deltage i borgerdialogen og givet deres input og idéer til udviklingen af Lynetteholm. Og så er jeg ikke mindst glad for at se, at københavnerne har bæredygtighed og det grønne København øverst på dagsordenen, når vi skal udvikle den nye bydel.”
Det har i borgerdialogen også været muligt at tilkendegive sin bekymring og kritik af projektet. Overborgmesteren fortsætter:
”Da jeg tiltrådte som overborgmester, gik jeg ind til det her projekt med en klar vision om, at vi skulle tage københavnernes spørgsmål og bekymringer langt mere alvorligt. Vi har haft og har stadig en opgave i at blive bedre til at forklare, hvorfor København har brug for Lynetteholm, øge dialogen og svare på de bekymringer, der er om både stormflodssikring og anlægget af den nye bydel,” siger hun.
Københavnernes tilbagemeldinger og input er samlet i en rapport, som er givet videre til politikerne i Økonomiudvalget for på den måde at kunne indgå i det videre arbejde med Lynetteholm.
Derudover vil resultatet af borgerdialogen blive inddraget i arbejdet med Kommuneplanstrategi 2023 og Kommuneplan 2024. Rapporten, der opsamler resultaterne af Københavns Kommunes borgerdialog, ligger her: www.lynetteholm.kk.dk Her vil resultaterne fra den online survey også være tilgængelige.
Kontakt
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via presse- og kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw på tlf. 26 13 65 49.
Fakta
- Over 5.000 københavnere har bidraget til borgerdialogen på tværs af forskellige aktiviteter:
o 393 borgere deltog i pop-up-interviews rundt i Københavns 12 bydele
o 96 borgere deltog i Middag med Mening
o Omkring 60 borgere deltog i Åbent Værksted
o Knap 70 elever på ungdomsuddannelser deltog
o 4.646 borgere i Københavns Kommunes borgerpanel besvarede den online survey om Lynetteholm
- Temaerne betalbare boliger, grønne områder og grøn energi prioriteres højest, når københavnerne skal vælge, hvad der er vigtigst, når Lynetteholm udvikles.
- Opsamlingen af borgerdialogen viser, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvad borgerne svarer i forhold til alder, køn eller bopæl.
- Vi har stillet to overordnede spørgsmål til deltagerne i borgerdialogen:
o Hvad er det vigtigste for dig, når Lynetteholm skal udvikles som ny, bæredygtig bydel?
o Hvad kan vi lære af de seneste 20 års byudvikling i København, når vi skal udvikle København?
- Københavnerne blev i borgerdialogen bl.a. bedt om at pege på steder i byen, som vi kan tage ved lære af, når Lynetteholm skal udvikles. Her blev Sluseholmen og Nordhavn nævnt og kriterier som nærhed til vandet, grønne og rekreative områder og byens sjæl fremhævet.
- De bekymringer, borgerne giver udtryk for i borgerdialogen, relaterer sig særligt til klapning og havmiljø, forurening i anlægsperioden og bæredygtighed. Borgerdialogen viser generelt, at bæredygtige løsninger har topprioritet hos københavnerne, når bydelen skal udvikles.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommunes madfestival lancerer program og åbner for billetsalget27.3.2023 13:01:45 CEST | Pressemeddelelse
I dag, 27. marts, starter billetsalget til 'Spis med i vores køkkener', der i uge 16 og 17 inviterer københavnerne til middag i otte af byens offentlige køkkener. Årets program byder på middage i madskoler, plejehjem, daginstitutioner og sociale tilbud, hvor gæsterne kan få et bæredygtigt og velsmagende måltid og få en sjov og anderledes madoplevelse.
Københavns bydele vokser især ved vandet24.3.2023 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Flere bydele i København vokser med tusindvis af nye københavnere frem mod 2050, og det sker især i områder tæt ved havn og hav. Det viser en ny befolkningsprognose, som netop er blevet offentliggjort på Københavns Kommunes statistikbank.
Københavns budgetpartier tager hånd om byens rammer og velfærd – ”En ny retning for København II”21.3.2023 13:30:21 CET | Pressemeddelelse
De syv partier bag Københavns 2023 budget er blevet enige om, hvordan de vil fordele de uforbrugte midler fra sidste års regnskab. I alt er der fordelt lige over en mia. kroner.
Nu bliver rådhustårnet pakket ind15.3.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart vil et af Københavns mest kendte vartegn ikke ligne sig selv. Rådhustårnet skal renoveres og vil være pakket ind fra top til tå resten af 2023.
Nytårskur for hjemløse på Københavns Rådhus3.3.2023 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 3. marts er de mest udsatte københavnere indbudt til den traditionsrige nytårskur på rådhuset af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen. Pressen er også velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum