Opråb fra internat: Vi vælter i skildpadder
18.5.2023 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Terrarierne på Roskilde Internat er helt fyldt op med skildpadder. Med 15 skildpadder er der på nuværende tidspunkt ikke er plads til at tage flere ind. Det er meget usædvanligt for internatet at have så mange skildpadder som af forskellige årsager søger nyt hjem.
- Jeg kan ikke huske, at det er sket før, men vi er nødt til at melde, at vi desværre ikke tager imod flere skildpadder lige nu, da vi ikke har pladsen eller faciliteterne til dem, siger Benjamin, dyrepasser på Roskilde Internat og selv stolt ejer af otte skildpadder.
Lige nu rummer internatet to moskusskildpadder, en russisk landskildpadde og 12 græske landskildpadder. 11 af de græske landskildpadder kommer fra samme hjem, hvor ejeren er afgået ved døden, og den nærmeste familie ikke havde mulighed for at huse de mange padder. De blev derfor indleveret på Roskilde Internat.
Bliver snart klar til adoption
Nogle af skildpadderne er endnu ikke klar til adoption, da de skal tjekkes ved dyrlægen først, men når tjekket er overstået, bliver det muligt at ansøge om at adoptere en af dem. Men den russiske landskildpadde, Gunnar, er klar til adoption, og internatet opfordrer interesserede til at holde øje med internatets Facebook-side.
- Vi håber at de skildpaddeglade danskere vil tænke på internatet, hvis de skal udvide familien med en padde eller to. Vi oplever en stor efterspørgsel på at indlevere skildpadder, men vi kan ikke tage imod flere før dem vi har, har fået nye gode hjem, siger Benjamin.
Skildpadder holdes forskelligt alt efter art. Nogle trives bedst udendørs, mens andre arter kan holdes i terrarium indendørs. Nogle arter har glæder af selskab fra artsfæller, men kan også holdes alene.
I 2022 fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 133 henvendelser om skildpadder som havde brug for hjælp, enten i form af et nyt hjem, vejledning til ejeren eller genforening med ejer.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Laveste antal dumpede dyr siden 2020 – men problemet er langt fra løst6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dumpede dyr faldt i 2025 til det laveste niveau i fem år. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, men 1.041 dyr blev stadig efterladt til en uvis skæbne – det svarer til knap tre dyr om dagen.
Falsk alarm: Harekillinger er ikke i nød4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget de første bekymrede henvendelser om harekillinger, der ligger alene i kulden. Harekillingens største trussel er dog hverken kulde eller ensomhed, men menneskehænder.
Video afslører: Fusk med grisetransporter når nye højder3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fusk med danske grisetransporter fortsætter ufortrødent trods afsløringer. Video viser, at ulovlighederne når nye højder.
67 grise døde under transport: Endnu en frikendelse afslører hul i lovgivningen2.2.2026 13:59:36 CET | Pressemeddelelse
En chauffør og en transportvirksomhed er frikendt i en sag, hvor 67 grise omkom eller måtte aflives efter en grisetransport. Dyrenes Beskyttelse er uforstående over for afgørelsen og kræver langt bedre beskyttelse af grise på transporter.
2025 blev rekordår for Dyrenes Beskyttelses beredskab30.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over 153.000 opkald og mere end 41.000 udrykninger blev 2025 det travleste år nogensinde for Dyrenes Beskyttelses beredskab. Især hjortepåkørsler og sager med familiedyr fyldte markant i årets arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
