ROMU

Oplev Young Flowers live - RAGNAROCK klar med endnu en Dunhammeraften

Del
Mens den første af RAGNAROCKs Dunhammeraftner - med Steppeulvene den 28. februar - så småt nærmer sig udsolgt, er der åbnet for billetsalget til den anden i rækken af koncerter med legendarisk syrerock: 30. marts er det Young Flowers, der lægger vejen forbi museet i Rabalderstræde.
Young Flowers er næste skud på dunhammerstammen, når RAGNAROCK endnu engang slår dørene op for en aften med legendarisk syrerock. Illustration: Paul Korsgaard
Young Flowers er næste skud på dunhammerstammen, når RAGNAROCK endnu engang slår dørene op for en aften med legendarisk syrerock. Illustration: Paul Korsgaard

Young Flowers var et af de tidligste danske bands, der samlede tråden op herhjemme i Jimi Hendrix’ hårdt rockende og udsyrede stil.

Nu kan du opleve dem spillevende på RAGNAROCK, og de står ligeså skarpt, som de gjorde, dengang da 'Peace, Love & Harmony' var på alles læber.

Young Flowers eksisterede kun i tre år, fra 1967-70, hvor de udgav to plader, “Blomsterpistolen” i 1968 og “No. 2” fra året efter. Bandet bestod dengang af Peer Frost, Peter Ingemann og den nu afdøde Ken Gudman.

Nu er trioen tilbage igen med Frost, Ingemann og det nye skud på stammen, Hans Fagt, der blandt meget andet har spillet med Kim Larsen & Bellami.

Peer Frost var med i Peter Belli og Rivalerne helt tilbage til, da der blev spillet “PIGTRÅD” i Hit House og på Bakken. I YOUNG FLOWERS 1967-1969 var Peer superguitaristen, der placerede trioen som det bedste progressive danske rockband. Frost har igennem årene markeret sit talent i et utal af bands, blandt dem Rainbow Band og Savage Rose.

Peter Ingemann var oprindeligt jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960’erne blev der grundlagt en kærlighed til rockscenen, der gjorde Ingemann til el-bassist og sanger i Young Flowers. I årene efter Young Flowers fik Ingemann stor succes i duoformat med Niels Skousen og med Røde Mor. 

Lineup:

Peter Ingemann: Bas og Vokal
Peer Frost: Guitar
Hans Fagt: Trommer

Dørene åbner kl. 18.00

DUNHAMMERAFTNER på RAGNAROCK

Til Dunhammeraftner kan du opleve tre af hippietidens mest legendariske, danske rockgrupper spil-levende på RAGNAROCK: Steppeulvene (28/2), Young Flowers (30/3) og Beefeaters (11/5).

Læs mere om Dunhammeraftner

Kontakter

Billeder

Young Flowers er næste skud på dunhammerstammen, når RAGNAROCK endnu engang slår dørene op for en aften med legendarisk syrerock. Illustration: Paul Korsgaard
Young Flowers er næste skud på dunhammerstammen, når RAGNAROCK endnu engang slår dørene op for en aften med legendarisk syrerock. Illustration: Paul Korsgaard
Download

Links

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye