Oplev Anne Linnet og Tessa til demo for store bededag
Det kan næppe være gået manges næse forbi, at der er stor modstand mod regeringens planer om at tage store bededag fra befolkningen. Den modstand kan opleves udfoldet på søndag, når fagbevægelsen i samarbejde med en lang række organisationer inviterer til demonstration på Christiansborg Slotsplads.
”Det bliver forhåbentlig en stor dag. Desværre på en dyster baggrund, fordi regeringen smider en knytnæve i synet på den danske aftalemodel og vil forringe vilkårene for millioner af lønmodtagere i Danmark. Jeg håber, at rigtig mange vil møde op på søndag, så vi sammen kan sende et tydeligt opråb til regeringen,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Der er blevet arbejdet på højtryk for at sikre de bedst mulige rammer for demonstrationen. Fagbevægelsen kan nu præsentere et alsidigt og stjernespækket program, der både byder på taler, fællessang og underholdning i verdensklasse, når Tessa og Anne Linnet går på scenen.
”Jeg er virkelig glad for, at så mange dygtige mennesker har sagt ja til at være en del af programmet på søndag. Jeg glæder mig,” siger Lizette Risgaard.
Fællessang og gratis kaffe
Foruden Tessa og Anne Linnet kan demonstranterne opleve ledere af landets største fagforbund samt dygtige tillidsrepræsentanter og ildsjæle fortælle, hvorfor store bededag er så vigtig for dem og deres kolleger. Sognepræst Marie Høgh fortæller, hvorfor planerne er en kold klud i ansigtet på folkekirken og danske traditioner, mens topdirektør Bo Vincents forklarer, hvorfor mange arbejdsgivere heller ikke bryder sig om planerne.
Der bliver desuden budt op til fællessang, mens FH er vært for gratis kaffe, varme hveder og lidt sødt til børnene.
”Jeg er så glad for, at der kommer et bredt udvalg af talere, for det her er en folkesag. Der er mange forskellige grunde til modstanden mod at fjerne store bededag, og vi vil gerne give alle muligheden for at vise det til politikerne,” siger Lizette Risgaard.
Forenet fra kirken til klimabevægelsen
Det er ikke kun fagbevægelsen, der står bag demonstrationen. En bred vifte af støttearrangører har været med til at gøre det muligt.
Det gælder for eksempel seks politiske ungdomspartier, inklusiv Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og organisationer som Klimabevægelsen, Københavns Stift, Danske Studerendes Fællesråd, DUI Leg og Virke og Døllefjelde Musse Marked.
”Det er så stærkt, at dedikerede mennesker har fundet sammen og i fællesskab vil sende et signal. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre. Regeringen har virkelig formået at forene mange forskellige parter om den her sag,” siger Lizette Risgaard.
Her er den fulde liste af støttearrangører:
- Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
- Konservativ Ungdom
- Socialistisk Folkepartis Ungdom
- Rød-Grøn Ungdom
- Dansk Folkeparti Ungdom
- Socialistisk Ungdomsfront
- Danske Studerende Fællesråd
- Frit Forum
- Erhvervsskolernes Elevorganisation
- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
- Modstrøm
- 3F Ungdom
- Metal Ungdom
- HK Ungdom
- Lærerstuderendes Landskreds
- FOA Ungdom
- Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
- NNF Ungdom
- Københavns Stift
- Døllefjelde Musse Marked
- Den Grønne Ungdomsbevægelse
- Klimabevægelsen i Danmark
- DUI Leg & Virke
- Landsforeningen for Danske Forsamlingshuse
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation4.4.2024 14:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni sætter Damoun Ashournia sig i stolen som Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) nye cheføkonom. Han kommer fra en stilling som analysechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal fremover stå i spidsen for at sætte væsentlige samfundsøkonomiske dagsordener for FH.
FH: Politikerne nøler, mens krisen for professionsuddannelserne vokser sig større15.3.2024 18:44:42 CET | Pressemeddelelse
Endnu engang falder søgningen til de store professionsuddannelser, men allerede nu mangler vi mange af de dygtige medarbejdere, som er afgørende for, at vores velfærdssamfund hænger sammen. Det er på høje tid at få gang i reformarbejdet.
FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse
Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.
FH: Regeringens ældreudspil sætter en ambitiøs kurs30.1.2024 09:50:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens ældreudspil varsler en længe ventet frisættelse bl.a. ved at sanere tilsynsjunglen og lade de ældre tilrettelægge deres pleje sammen med medarbejdere i faste teams. Men udspillet varsler også en øget brug af frivillige på ældreområdet, som kræver ansvarlige rammer, og en bølge af privatisering, som bl.a. risikerer at sætte frisættelsen over styr.
Flot politisk aftale om social- og sundhedsuddannelserne26.1.2024 12:27:08 CET | Pressemeddelelse
”Danmark har behov for flere faglærte og for kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder, bl.a. i sundheds- og ældreplejen. Derfor er det rigtig glædeligt, at regeringen med en bred politisk aftale i dag lægger grunden for, at flere skal vælge og gennemføre en SOSU-uddannelse," siger Nanna Højlund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum