Nyt tal slår fast: Spareforslag vil give kæmpe underskud
Et forslag om besparelser på uddannelse til arbejdsløse vil sænke beskæftigelsen med næsten 3000 og skabe et stort hul i statskassen, viser ny rapport lavet for FH.
2800 fuldtidspersoner.
Så meget vil beskæftigelsen falde, hvis politikerne følger ekspertgruppens anbefaling om at spare på uddannelse til arbejdsløse dagpengemodtagere.
Det fastslår konsulentfirmaet HBS Economics, der på vegne af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har regnet på det. Baggrunden for beregningen er, at de økonomiske vismænd tidligere på efteråret fastslog, at spareforslaget ville reducere beskæftigelsen.
”Det er afgørende for FH, at vores beskæftigelsessystem møder de arbejdsløse med tillid og hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har det også været vigtigt for os at få sat tal på, så politikerne kender konsekvenserne af at følge den her anbefaling.
En anbefaling, der både gør vores samfund fattigere og fastholder arbejdsløse i ledighed,” siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
Spareforslag gør det modsatte af at spare
HBS har også regnet på, hvad det vil betyde for statskassen at miste 2800 fuldtidspersoner.
Svaret er lige under en milliard kroner årligt fordelt på 607 millioner kroner til at udbetale flere dagpenge og 351 millioner kroner fra reducerede indtægter fra skatter og afgifter.
Men besparelsen på uddannelse til arbejdsløse er kun på 492 millioner kroner, og dermed vil ekspertgruppens ”spareforslag” altså samlet set give et underskud i statskassen på næsten en halv milliard kroner.
”Man behøver vist ikke være økonom for at kunne se, at hvis et spareforslag giver underskud, så skal det sendes i makulatoren. Så det vil jeg klart opfordre regeringen til at gøre med det her,” siger Morten Skov Christiansen.
Regeringen arbejder i øjeblikket på sit udspil til en beskæftigelsesreform, og det var med henblik på reformen, at ekspertgruppen i juni kom med sine anbefalinger.
Og vælger regeringen trods den nye viden at skære massivt på uddannelse til arbejdsløse, er statskassen langt fra den eneste taber.
”De største ofre er jo de tusindvis af danskere, som bliver holdt fast i arbejdsløshed i stedet for at få den nødvendige hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Det kan være mennesker, der har mistet arbejdet, fordi deres virksomhed er rykket til udlandet, eller de er blevet erstattet af en maskine.
Med gode, jobrettede kurser kunne vi gøre dem attraktive for de arbejdsgivere, der mangler dem. Det er uansvarligt, uforståeligt og ubarmhjertigt, hvis regeringen ser stort på det, når det endda er en god forretning,” fastslår Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet22.11.2024 10:03:03 CET | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
En sundhedsreform med gode ambitioner15.11.2024 11:08:40 CET | Pressemeddelelse
Den kommende sundhedsreform sætter store skibe i søen, som kan styrke nærheden, forebyggelsen og det tværgående samarbejde. For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det afgørende, at medarbejderne sidder med ved bordet, når detaljerne skal udformes og reformen implementeres.
Nyt udspil fra FH: Sådan skaber vi et trygt, retfærdigt og ansvarligt pensionssystem4.11.2024 07:39:36 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt andet at styrke Arne-pensionen, investere massivt i arbejdsmiljø og sporskifte.
Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig21.10.2024 10:11:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi skrue op for uddannelsesambitionerne og sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder. Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af omstillingen, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
FH: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er en ommer8.10.2024 12:02:07 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd har lavet en analyse af erhvervsuddannelserne, der på et misvisende grundlag risikerer at bidrage til uddannelsessnobberiet og forværre ubalancer i samfundet, advarer FH’s formand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum