Opgave om kundeoplevelser og klager skaffer Melanie 25.000 kr.
28.6.2021 13:42:56 CEST | DI Sydvestjylland | Pressemeddelelse

- Melanie viser stor indsigt i oplevelsesområdet og virksomhedskommunikation i sin fagprøve. Hun demonstrerer på glimrende vis, at ideer og ændringsforslag til udviklingen i en virksomhed ofte kommer fra medarbejderen på gulvet, der møder hverdagens faglige udfordringer. Melanie omsætter teori til handling. I bestyrelsen for prisuddelingen har vi også lagt vægt på, at Melanie er en empatisk og hjælpsom kollega, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
I sin begrundelse for valget Melanie Holm Ranch Hansen skriver bedømmelsesudvalget blandt andet: ’I sin opgave viser Melanie stor kreativitet og systematik, og hun favner samtidig at have det store overblik og sans for detaljen’. Og hos LEGOHouse er der stor tilfredshed med deres elev.
- Jeg er glad og stolt over, at Melanie har fået fagprøveprisen, for det er virkelig fortjent. Hun har under hele læretiden vist videbegærlighed og engagement. Her er tale om en overordentlig dygtig elev. Hendes fagprøve bestod i, at hun via Excel strukturerer gæstehenvendelser på meget systematisk vis, og kommer med forslag til, hvordan vi vender tilbage til vores gæster på konstruktiv vis. Det er nu implementeret i organisationen’, siger Ann Jeanett Møller, team manager hos LEGO House.
Med prisen følger også en anerkendelse til praktikstedet, så prisen Årets Uddannelsessted 2021 går til oplevelsescenteret LEGO House i Billund.
I DI understreger chefkonsulent Michael Boas Pedersen, at der står to parter bag den yderst vellykkede fagprøve.
- Når vi fejrer Melanies flotte fagprøve, så er det vigtigt også at huske, at hun har haft sin virksomheds opbakning i ryggen. LEGO House er i verdensklasse inden for oplevelsesøkonomi, og de giver samtidig unge mennesker mulighed for at få en god og nødvendig uddannelse. Dermed bidrager de til at sikre tilstrækkeligt mange faglærte i arbejdsstyrken, og de bidrager til at styrke dansk konkurrenceevne. Derfor har vi valgt også at give dem en pris i dag, siger Michael Boas Pedersen.
Det er andet år, at Dansk Industri (DI) og HK Privat uddeler fagprøveprisen for Kontoruddannelsen på 25.000 kr. Prisen uddeles til elever, der har bestået fagprøven på Kontoruddannelsen administrationsspeciale med et originalt og flot resultat. Formålet med fagprøveprisen er at gøre opmærksom på de mange muligheder på Kontoruddannelsen og inspirere elever til at præstere noget særligt, som har betydning for virksomheden, erhvervet og branchen.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Michael Boas Pedersen, DI på 3131 8137
Claus Agø Hansen, HK Privat på 4045 9528
Billeder


Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Erhvervsvenligheden i Vejen er fortsat i toppen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen bliver nummer to i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed i Danmark. Stærk erhvervsservice giver et solidt fundament, netop som energiparkerne i Holsted og Revsing går fra vision til konkrete projekter. Nu skal investeringerne skabe lokale ordrer og arbejdspladser, lyder det fra DI.
DI: Arbejdspladserne er på vej – men det kniber med erhvervsvenligheden i Varde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde falder fra nummer 24 til 38 i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. I 2023 kom Varde på 6. pladsen. Det sker, netop som investeringer i energi, Forsvaret, turisme og fødevarer kan skabe nye arbejdspladser. Kommunen har stærke kort, men virksomhederne skal kunne mærke dem i hverdagen, lyder det fra DI.
Ny DI-måling: Esbjerg fastholder topplacering i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg bliver nummer syv i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Stærke rammer for energi, grøn omstilling og administration tiltrækker investeringer. Næste opgave er at sikre, at væksten også gavner lokale virksomheder og medarbejdere, lyder det fra DI.
DI-undersøgelse: Billund er international erhvervskommune i top, men mobiliteten halter2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund bliver nummer fire i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er nummer ét på både international arbejdskraft og kommunal administration. Men samtidig med den flotte placering falder virksomhedernes vurdering af infrastrukturen markant.
Genvalg til bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland13.4.2026 11:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i KE Fibertec A/S i Vejen, Carsten Jespersen, er genvalgt som bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
