Opfordring til unge: Aflys festen i det fri
12.8.2020 14:41:50 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
”Vi vil gerne opfordre de unge til ikke at mødes i Damparken for at feste ”. Sådan siger borgmester H.P. Geil fra Haderslev Kommune.
Baggrunden er, at borgmesteren i denne uge gentagne gange har fået meldinger om, at nogle af byens unge har planer om at mødes for at feste i Damparken i den kommende weekend. Den udendørs fest skulle være en fælles fest mellem elever fra Det Blå Gymnasium og Haderslev Katedralskole.
”Jeg ved, at det er lidt usædvanligt at gå ud med en sådan opfordring på baggrund af rygter, men når jeg får henvendelser fra bekymrede borgere, så kan jeg i denne situation ikke undgå at reagere. En fest med mange unge er ikke en god idé i denne coronatid”, siger H.P. Geil.
Han har derfor været i dialog med både rektorerne fra de to ungdomsuddannelser og politiet.
”Coronavirus er stadig iblandt os, og vi skal alle gøre vores til, at virus ikke spredes. I øjeblikket ses der rundt omkring i Danmark eksempler på, at kommuner rammes hårdt, fordi mange samles på ét sted, og virus dermed spredes. En fælles fest vil desværre også kunne være med til at virus spredes”, siger H.P. Geil.
Både rektor for Haderslev Katedralskole og Det Blå Gymnasium bakker op om borgmesterens udmelding, og opfordrer de unge til at blive hjemme.
”Jeg har stor forståelse for, at de unge gerne vil mødes og også opretholde det gode venskab mellem de to skoler, men jeg håber, at de vil hjælpe os med at undgå, at virus spredes i Haderslev Kommune og at Damparken bliver et hotspotsted. Så kære elever, aflys festen i det fri, så håber vi, at I snarest har mulighed for at mødes”, lyder det fra H.P. Geil.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Alle partier bag budget, der skal styrke velfærden i Haderslev Kommune24.9.2026 18:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Alle 10 partier i Haderslevs Kommunalbestyrelse er med i budgetforlig, der fokuserer på velfærd og fremtidsudvikling i hele kommunen.
Royal Run kommer til Haderslev i 202717.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
