Opdagelse kan ødelægge kræftcellers forsvar mod strålebehandling

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Men en af de effektive måder man kan bekæmpe sygdommen på, er ved hjælp af strålebehandling. I Danmark lever knap 362.533 personer med en kræftdiagnose, og halvdelen vil på et tidspunkt få brug for strålebehandling.
Der er dog en stor udfordring med strålebehandling.
Kræftceller kan nemlig blive resistente over for behandlingen. Det betyder i sidste ende, at kræftpatienter risikerer at dø, fordi behandlingen ikke virker. Men nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at et enzym ved navn Caspase-aktiveret DNase (CAD) spiller en central rolle, når kræftceller udsættes for strålebehandling.
”Vi har fundet ud af, at CAD hjælper kræftceller med at undvige strålebehandling, så canceren kan fortsætte med at sprede sig. Omvendt kan vi se, at strålebehandlingen virker langt bedre, når vi fjerner CAD fra kræftcellerne,” siger lektor Claus Storgaard Sørensen fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) og tilføjer:
”Ambitionen er, at vores opdagelse kan danne grundlaget for at udvikle lægemidler, der kan hæmme CAD, så strålebehandling og anden form for kræftcelle-dræbende behandling kan virke langt bedre.”
CAD giver kræftceller besked om, at de skal vente med at dele sig
Normalt er CAD en del af vores immunsystem. Enzymet er nemlig med til at rydde op i kroppens celler.
”CAD er kendt for at fremme celledød, hvis for eksempel en celle er inficeret med virus. Dette kaldes apoptose og er en helt normal proces i en rask krop. Overraskende nok er det omvendte tilfældet hos kræftceller. Her er enzymet nemlig med til at sikre kræftcellernes overlevelse,” forklarer Claus Storgaard Sørensen.
Når kræftceller bliver udsat for strålebehandling, kommer der voldsomme skader på kromosomerne. Det sætter kræftcellerne under tidspres, fordi de er nødt til at reparere kromosomskaderne, før de kan dele sig igen. Det er lige præcis i denne fase at kræftcellerne udnytter CAD til deres eget unikke formål.
"CAD bruges til at give kræftcellerne et signal om, at de skal stoppe med at dele sig. Dette gør CAD ved at forårsage begrænset skade på DNA, som kræftcellen så genkender som et stop-signal. Kræftcellen udnytter dette stop signal til at vinde tid, som gør det muligt at reparere alt det beskadigede DNA og derefter genstarte væksten. Således bruger kræftcellen i bund og grund en kontrolleret og præcis form for DNA skade til at omgå og reparere de voldsomme skader forårsaget af stråling,” siger Claus Storgaard Sørensen og tilføjer:
”Men fjerner man CAD, så mister kræftcellerne den forsvarsmekanisme, der sikrer dem tid til at få repareret kromosomernes DNA. Derved vil kræftcellerne prøve at dele sig, samtidig med at de har markante kromosomskader, hvilket vil lede til deres død. På den måde kan man altså, når man hæmmer CAD, gøre strålebehandling langt mere effektiv.
Nemmere at skelne kræftceller fra raske celler
Ud over at Claus Storgaard Sørensen og hans kollegaers nye opdagelse vil kunne bidrage til effektiv strålebehandling, så håber de samtidig, at det vil blive nemmere at målrette behandling mod kræftcellerne og skåne normale celler.
”CAD giver kun signal til kræftceller og ikke til raske celler. Herved er det alene kræftceller, der vil blive påvirket, hvis man hæmmer CAD. En fortsat udvikling af CAD-hæmmere forventes derfor at kunne give en mere målrettet behandling, så man oplever færre bivirkninger, når man modtager stråleterapi,” siger Claus Storgaard Sørensen.
Bivirkninger ved strålebehandling kan være ødelagt væv og nerveskader i de bestrålede områder.
Forskerne bag det nye studie har allerede udviklet en behandlingsmetode med hæmning af CAD, som de kan se en effekt af i simple laboratorieforsøg. Men der er stadig langt til, at udvikle egentlig medicin der hæmmer CAD ved strålebehandling af mennesker.
”Jeg håber, at vi inden for fem år vil kunne se de første forsøg med mennesker. Men det kræver, at nogle medicinalvirksomheder går ind i det.”
Læs hele studiet ”Cancer cells employ self-inflicted DNA breaks to evade growth limits imposed by genotoxic stress” i Science.
Claus Storgaard Sørensens gruppe har samarbejdet med forskere fra Kræftens Bekæmpelse, samt forskere i Canada, Sverige, Tjekkiet og Schweiz. Forskningsprojektet er blandt andet blevet støttet af Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond.
Sådan har forskerne gjort
Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem CAD og effektiv strålebehandling i menneskeceller i et laboratorie og i mus.
- In vitro (i celleskåle) har de undersøgt, hvad der sker med menneskeceller, når de udsættes for strålebehandling hhv. med eller uden CAD-enzymet. Her kunne de se, at strålebehandlingen virkede bedre, når CAD fjernes.
- Det samme gjorde sig gældende, når de undersøgte i mus.
Kontakt
Lektor Claus Storgaard Sørensen
+ 45 35 32 56 78
Claus.storgaard@bric.ku.dk
Presse- og kommunikationskonsulent Liva Polack
+45 23 68 03 89
Liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum