Onsdag må du købe fyrværkeri – men vent med at fyre det af

Fra 15. december kan forbrugere købe fyrværkeri rundt om i Danmark. Da må salgsstederne åbne, og det vælger mange forhandlere at gøre. Men fyrværkeriet må først bruges mellem jul og nytår, så gem det på et tørt og ikke for varmt sted, hvis du køber ind i god tid.
- Der er seks dage omkring nytår, fra 27. december til og med 1. januar, hvor det er tilladt at skyde fyrværkeri af. Det betyder, at vi kan fejre nytår med fyrværkeri på himlen, men det er vigtigt at holde sig til de seks dage, hvor man lovligt kan bruge fyrværkeriet, siger kontorchef Kirstine Gottlieb fra Sikkerhedsstyrelsen.
Hun opfordrer til at vise hensyn over for alle dem, der lider under larmen og lysglimtene fra fyrværkeriet.
- Der er rigtigt mange, både mennesker og dyr, der har det meget svært med støjen fra fyrværkeri. Hvis man ved, at det kun drejer sig om seks dage, kan mange finde en løsning, måske ved at rejse væk eller ved at sørge for, at dyrene er indendørs. Men det kan ikke lade sig gøre i flere uger, siger Kirstine Gottlieb.
Sikkerhedsstyrelsen har udsendt plakater til fyrværkerisalgssteder i hele landet med opfordring til at tænke på mennesker og dyr, som lider under støj fra fyrværkeri og kun bruge fyrværkeriet fra 27. december til 1. januar.
Kirstine Gottlieb opfordrer også til at huske sikkerheden, når fyrværkeriet findes frem, uanset om man er tilskuer eller selv skyder fyrværkeriet af.
- Sidste nytår måtte 165 danskere på skadestuen, fordi de var kommet til skade med fyrværkeri. Det er en trist måde at fejre nytår på, så husk beskyttelsesbriller, hold afstand og brug kun lovligt fyrværkeri, siger Kirstine Gottlieb.
- - - -
Fakta om fyrværkeri
I Danmark er det lovligt at sælge og købe nytårsfyrværkeri fra den 15. til den 31. december.
Det er lovligt at fyre af fra den 27. december til og med den 1. januar.
Man skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri og 15 år for at købe småt fyrværkeri i kategori F1, for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.
Tjek, at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have:
1) CE-mærke
2) brugsanvisning på dansk
3) advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande
Kontakter
Kontakt Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på tlf. 22 38 44 51.
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
