Onlineevent klæder Gladsaxes afgangselever på til studievalg
24.2.2021 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

I en tid, hvor begrænsningerne er mange, skal der tænkes alternativt. Det gælder også, når de største skoleelever skal vejledes og hjælpes på vej videre i uddannelseslivet. På grund af coronaepidemien har udskolingsklasserne ikke de sædvanlige muligheder for for eksempel brobygning og praktik, og det øger risikoen for at få årgange, der ikke er klædt godt nok på til studievalget.
Partnerskabet Fremtidens Faglærte arrangerer en stor online begivenhed i dag den 24. februar, hvor alle Gladsaxes udskolingselever får mulighed for at blive klogere på uddannelse og erhvervsliv.
I begivenheden deltager de to lokale virksomheder SIF Gruppen og Bruuns Skrift & Skilte, samt den industrielle metalvirksomhed Holmskov A/S fra Slangerup. Virksomhederne giver både information om deres branche og erhverv og har desuden lærlinge med til at fortælle om uddannelsesveje og valg.
I skrivende stund er over 600 elever og medarbejdere tilmeldt onlinebegivenheden, som desuden er tilgængelig for alle interesserede via Teams-linket, som også fremgår sidst i denne pressemeddelelse. En optagelse af begivenheden bliver lagt online på GXU’s hjemmeside efterfølgende.
- De unge er hårdt ramt af de begrænsninger, som corona lægger for dem lige nu, men det skal ikke lægge begrænsninger for deres studievalg og fremtidige job. Jeg er stolt af, at vi i Gladsaxe hele tiden finder nye muligheder og løsninger i en svær tid. Samarbejdet mellem skoler og virksomheder viser, at vi tager et lokalt ansvar for at sende vores unge mennesker trygt videre i uddannelseslivet, siger borgmester Trine Græse.
Et nyt partnerskab
Gladsaxe Kommune, Gladsaxe Erhvervsby og en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at inspirere flere unge til at vælge de erhvervsrettede uddannelser - både de tekniske, sundhedsfaglige og merkantile.
De har skabt et lokalt partnerskab – Fremtidens Faglærte, som i kraft af et stort netværk, fælles handlekraft og nytænkning, kan styrke skolerne, forældrene og de unges forståelse og viden om et lokalt arbejdsmarked i hastig forandring.
Partnerskabet består af Gladsaxe Kommunes erhvervs- og skoleafdelinger, TEC, FGU, Gladsaxe Erhvervsby, Gladsaxe Håndværkerforening samt de lokale virksomheder PPG og SIF Gruppen – og er åben for alle interesserede virksomheder.
Fremtidens Faglærte bygger på ambitionen om kvalificerede uddannelsesvalg, lokale samarbejder og et attraktivt, bæredygtigt erhvervsliv. Derfor er partnerskabet forankret i Gladsaxestrategien og FN’s Verdensmål nummer 4 (Kvalitetsuddannelse), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og 17 (Partnerskaber). Med disse tre mål er der fokus på at gøre det lettere for virksomhederne i Gladsaxe at bidrage til at sikre den fremtidige faglærte arbejdskraft og synliggøre virksomhederne lokalt.
- Vi har hele tiden behov for at få gode medarbejdere. Mange laver maling, så det er medarbejderne, der gør forskellen. Derfor er vi meget glade for det samarbejde, der kommer nu med kommunen om at sikre, at vi får en bedre integration mellem vores uddannelsesinstitutioner og virksomhederne, siger Peter Sørensen, direktør hos PPG Dyrup.
Attraktive uddannelser
Kommunens skoleelever skal have de bedste forudsætninger for at vælge uddannelse, og det kræver et velfungerende samarbejde mellem grundskolerne, de lokale virksomheder og de lokale uddannelsesinstitutioner.
Blandt andet skal det gøres lettere for virksomhederne i Gladsaxe at bidrage til at sikre den fremtidige faglærte arbejdskraft og synliggøre virksomhederne lokalt.
Store ambitioner - Et netværk i vækst
Ambitionerne for Fremtidens Faglærte er, at netværket af samarbejdspartnere hele tiden udvider sig og bidrager til udviklingen af skole- og virksomhedssamarbejdet i Gladsaxe. På skolerne skal det blive en naturlig del af undervisningen at bruge oplevelser og inspiration fra erhvervslivet, og kommunens uddannelsesvejledere kan bruge elevernes oplevelser i vejledningen til uddannelsessøgningen.
På den måde skal Fremtidens Faglærte bygge bro mellem grunduddannelse, videreuddannelse og kommende jobmuligheder.
- For os er det vigtigt med det sociale ansvar. Vi er opdraget med det sociale ansvar i og med, at vi har 80 lærlinge. Men også at vi som virksomhed kigger ud i lokalsamfundet og siger: ”Hvad kan vi gøre for de unge mennesker?”, siger Lars Mejlby, adm. direktør i SIF Gruppen.
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Erhvervsplaymaker Andreas Fatum, mobil: 23 70 26 80 eller mail: ANDFAT@gladsaxe.dk
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune flytter borgere væk fra botilbuddet Granvej i Bagsværd11.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune flytter i alt mindst otte borgere med utryghedsskabende adfærd væk fra bostedet Granvej 12 i Bagsværd. Kommunen vil desuden ændre gradvist på beboersammensætningen.
Nye oplysninger får borgmestre til at udsætte borgermøde om bosted6.3.2026 12:53:30 CET | Pressemeddelelse
Nye oplysninger om beboere med alvorlige domme får borgmestre til at udsætte borgermøde til 16. april og i stedet mødes om at finde løsninger, der virker her og nu.
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
Ring 4-borgmestre til transportministeren: Ja til BRT-bus – nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord28.1.2026 17:58:38 CET | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen, at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en bedre løsning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

