Omprioritering af udviklingsmidler til ukrainske flygtninge i Danmark
Danmark er blevet et nærområde efter Ruslands angrebskrig på Ukraine. Det betyder, at der er omprioriteret 2 mia. kr. fra udviklingsbistanden til ukrainske flygtninge på dansk jord. Oversigten over, hvilke midler der omprioriteres, er klar.
Det har været fast praksis under skiftende regeringer de seneste 30 år at anvende midler fra bistanden til at hjælpe flygtninge på dansk jord i overensstemmelse med internationale retningslinjer.
”Vi står med den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden 2. verdenskrig. 10 millioner ukrainere er indtil videre drevet på flugt fra deres hjem. Det er regeringens politik, at flygtninge skal hjælpes i deres nærområder. Det er en hovedprioritet i den udviklingspolitiske strategi, som otte partier står bag. Nu er Danmark selv blevet et nærområde til et land i krig. Derfor har vi et særligt ansvar for at hjælpe,” siger minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen.
”Det er regeringen magtpåliggende at sikre, at omprioriteringerne sker så skånsomt som muligt. Derfor har vi lavet en nøje gennemgang af bistanden, hvor vi både har været tro mod den strategiske retning for udviklingssamarbejdet, som det fremgår af den udviklingspolitiske strategi. Men hvor vi samtidig har øje for igangværende aktiviteter, vores partnere og Danmarks internationale forpligtigelser.”
Links til oversigt fremgår nedenfor.
Pressekontakt
Laura Sørensen Topp
Fg. Pressechef til ministeren for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde
+45 61 97 92 41
Vedhæftede filer
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ledsager Kongeparret ved statsbesøget til Sverige5.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøget markerer det nære bilaterale forhold mellem Danmark og Sverige.
Ny redegørelse viser, at Danmark fører an på grøn udviklingsbistand2.5.2024 10:06:44 CEST | Pressemeddelelse
Den udviklingspolitiske redegørelse viser, at samspillet mellem klima og udvikling er blevet stærkere i dansk udviklingspolitik over de seneste år. Derfor gik mere end en tredjedel af dansk udviklingsbistand sidste år til grønne projekter. Et særligt fokus for dansk udviklingsbistand er klimatilpasning, som hjælper udviklingslandene med at blive mere modstandsdygtige over de klimaforandringer, de rammes af. Danmark førte også an i internationale forhandlinger for på verdensplan at sikre mere klimafinansiering til de fattigste. Det kan man læse i den udviklingspolitiske redegørelse, som udkommer i dag.
Danmark er vært for Nordisk-Afrikansk Udenrigsministermøde2.5.2024 09:41:24 CEST | Pressemeddelelse
26 afrikanske og de 5 nordiske lande mødes i dag og i morgen i København, hvor Danmark er vært for Nordisk-Afrikansk Udenrigsministermøde (NAUM).
Cirka 20 afrikanske og nordiske udenrigsministre mødes 2.-3. maj i København26.4.2024 14:46:35 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver med deltagelse af flere end 15 afrikanske udenrigsministre og samtlige nordiske udenrigsministre, når Danmark i næste uge er vært for Nordisk-Afrikansk udenrigsministermøde (NAUM).
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn22.4.2024 13:25:12 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 23. april kl. 15:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum