Danmark er vært for Nordisk-Afrikansk Udenrigsministermøde
2.5.2024 09:41:24 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
26 afrikanske og de 5 nordiske lande mødes i dag og i morgen i København, hvor Danmark er vært for Nordisk-Afrikansk Udenrigsministermøde (NAUM).
Nordisk-Afrikansk Udenrigsministermøde (NAUM) blev afholdt første gang i Stockholm i 2001 og har siden fundet sted 21 gange. Formålet med NAUM er at styrke samarbejdet mellem de nordiske og afrikanske lande om aktuelle udenrigspolitiske og globale emner.
Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor regeringen er i fuld gang med at formulere en plan for en mere strategisk tilgang til samarbejdet med de afrikanske lande. Mødet vil derfor også blive brugt til at indhente idéer og indspark til det arbejde.
”Med knap en tredjedel af stemmerne i FN og en hastigt voksende ung befolkning er det intet under, at Afrikas internationale relevans kun bliver større. Hvis vi skal løse nogle af vor tids største udfordringer, kræver det, at vi styrker vores samarbejde med de afrikanske lande. Det skal vi gøre med afsæt i, hvad vores afrikanske partnere efterspørger, og derfor mødes jeg disse dage med en række afrikanske kollegaer,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Flere afrikanske lande har efterspurgt, at NAUM i højere grad sætter fokus på at fremme samhandel og investeringer mellem de afrikanske og nordiske lande. Derfor har Danmark som noget nyt i år besluttet at lave et helt dagsprogram, der er rettet mod afrikansk og nordisk erhvervsliv.
”Øget samhandel og investeringer er en af nøglerne til at skabe partnerskaber i øjenhøjde. Og det er der god mulighed for på det afrikanske kontinent, der har nogle af verdens hurtigst voksende økonomier. Her skal danske virksomheder vise, at de kan tilbyde nogle af verdens bedste løsninger på eksempelvis fødevareproduktion og grøn omstilling. Det vil både gavne dansk økonomi og skabe lokale jobs,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
For yderligere information, kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på +45 3043 6749 / krijoo@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum