Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens Børnekontor gennemfører tilsyn på mindre private opholdssteder for unge i 2022

Del

Ombudsmandens Børnekontor vil i løbet af 2022 besøge en række mindre private opholdssteder for unge.

Tilsynene vil især rette sig mod opholdssteder, hvor der bor unge med alkohol- og stofmisbrug, selvskadende adfærd eller lignende alvorlige problemer. Det sker bl.a. for at opnå viden om, hvordan opholdsstederne håndterer de særlige udfordringer, som disse unge har.

Der vil i forbindelse med tilsynsbesøgene være fokus på, om stederne har viden, herunder retningslinjer, om forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug og selvskadende adfærd.

Da anbragte unge med denne form for udfordringer, vil kunne være særligt sårbare over for udnyttelse af bl.a. seksuel karakter, vil der også være fokus på stedernes viden om forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb.

”Unge med alkohol- og stofmisbrug er en særligt udsat gruppe, der kan have brug for anden hjælp end en almindelig pædagogisk indsats for at komme videre i livet. Det er derfor vigtigt, at opholdsstederne også er opmærksomme på den mere specialiserede viden, der kræves for at hjælpe denne gruppe af unge,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Under tilsynsbesøgene vil der desuden være fokus på bl.a., om personalet kender de regler, der gælder for at bruge fysisk magt og tilbageføre unge, der rømmer fra opholdsstedet, samt reglerne om undersøgelse af person og opholdsrum og brug af rusmiddeltest.

FAKTA

Tema for Børnekontorets tilsynsbesøg i 2022

Temaet for børneområdets tilsyn i 2022 er mindre private opholdssteder for unge. Der vil være fokus på:

  • Fysisk magtanvendelse
  • Tilbageførsel ved rømning
  • Tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
  • Undersøgelse af person eller opholdsrum
  • Rusmiddeltest
  • Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug, seksuelle overgreb og selvskadende adfærd

Tilsynssteder

Tilsynene vil som udgangspunkt rette sig mod opholdssteder, der maksimalt har 8-10 pladser, og hvor beboerne typisk er i alderen 13-17 år.

Stederne er tilfældigt udvalgt, men ligger jævnt fordelt over hele landet for at sikre en geografisk spredning af tilsynsbesøgene.

Generelt om ombudsmandens tilsynsbesøg

  • Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg i offentlige og private institutioner, især hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed.
  • Tilsynsbesøgene udføres i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder, der bidrager med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise.
  • Ombudsmandens Børnekontor foretager tilsynsbesøg på børneområdet.
  • Hvert år udpeges et tema for årets tilsynsbesøg på både børneområdet og voksenområdet. 
  • Der udarbejdes hvert år en rapport, hvor ombudsmanden sammenfatter og formidler de væsentligste resultater af årets temabesøg.
  • Ombudsmanden offentliggør løbende, hvilke institutioner mv. han har besøgt, ligesom han offentliggør de afsluttende breve til institutionerne.
  • Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg

Kontakter

Områdechef Susanne Veiga, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne26.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye