Folketingets Ombudsmand

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger

Del

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen.

I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer.

Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer af det it-system, der udarbejder vurderingerne.

På den baggrund er ombudsmanden enig med styrelsen i, at den kunne have gjort yderligere for at afdække fejlene i de foreløbige vurderinger forud for offentliggørelsen – også uanset at lovgiver på forhånd havde accepteret, at de foreløbige ejendomsvurderinger i visse tilfælde kunne ”ramme forkert” og hvile på ufuldstændige og urigtige oplysninger.

”Offentlige myndigheder bør tilrettelægge deres virksomhed på en måde, som i videst muligt omfang understøtter offentlighedens tillid, og det fremgår af lovforarbejderne, at et af formålene med ejendomsvurderingsloven fra 2017 netop var at genoprette tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger og gøre dem mere gennemskuelige. Efter min opfattelse har forløbet ikke været befordrende for befolkningens tillid til ejendomsvurderingerne, og jeg tror, at det kunne have været anderledes, hvis styrelsen havde været bedre til at afdække fejlene i de foreløbige vurderinger, før de blev offentliggjort”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Læs ombudsmandens udtalelse.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

SMS fra særlig rådgiver ikke omfattet af offentlighedsloven22.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En særlig rådgiver sendte en SMS-besked til en ansat ved et PR-bureau. Statsministeriet afviste efterfølgende at give aktindsigt i beskeden med henvisning til, at den var af såkaldt formløs karakter og dermed ikke levede op til offentlighedslovens dokumentbegreb, samt at den var af privat eller rent partimæssig karakter. På baggrund af klager fra medier indledte ombudsmanden en undersøgelse af sagen. Undersøgelsen giver ikke ombudsmanden anledning til at kritisere Statsministeriets beslutning om at afslå aktindsigt i SMS-beskeden. ”Efter at have set den pågældende SMS-besked mener jeg, at den utvivlsomt ikke har karakter af et dokument i offentlighedslovens forstand. Jeg har i den forbindelse alene lagt vægt på beskedens indhold. Det har ikke haft betydning for vurderingen, at der er tale om en SMS,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Henset til, at SMS-beskeden på grund af sin formløse karakter ikke er omfattet af offentlighedsloven, har ombudsmanden ikke fundet anledning ti

Ekstrahering skal afspejle den tekst, der faktisk fremgår af dokumentet21.8.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I forlængelse af en særlig rådgivers fratrædelse af sin stilling i Uddannelses- og Forskningsministeriet søgte en journalist om aktindsigt i den fratrædelsesaftale, der var indgået mellem rådgiveren og ministeriet. Ministeriet udleverede oplysninger om det samlede fratrædelsesbeløb til journalisten, men afslog at svare på, om fratrædelsesgodtgørelsen svarede til fem måneders løn. I fratrædelsesaftalen var fratrædelsesgodtgørelsen imidlertid netop angivet som et beløb svarende til et antal måneders løn, mens det samlede fratrædelsesbeløb – som ministeriet havde udleveret til journalisten – ikke fremgik af aftalen. Det beløb havde ministeriet udregnet på baggrund af beløbene i fratrædelsesaftalen. Ministeriets fremgangsmåde er efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om ekstrahering. ”Når man ekstraherer – altså uddrager – de oplysninger i et dokument, der er omfattet af retten til aktindsigt, skal man holde sig til den tekst, der fremgår af d

Afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver3.7.2024 11:15:37 CEST | Pressemeddelelse

Medierne har i de seneste dage omtalt en sag om Statsministeriets afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver. Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af Statsministeriets afslag på aktindsigt i den nævnte sms. Det skete den 2. juli 2024 på baggrund af to klager, som blev modtaget henholdsvis den 28. juni og 1. juli 2024. Resultatet af ombudsmandens undersøgelse vil blive offentliggjort, når det foreligger.

Ombudsmanden spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål2.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 1021.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye