Ombudsmanden undersøger mulighederne for at få besøg i Vestre Fængsel
Folketingets Ombudsmand har i den seneste tid modtaget en række klager fra indsatte og pårørende til indsatte i Vestre Fængsel over, at det er vanskeligt at arrangere besøg fra pårørende i fængslet. På den baggrund har ombudsmanden besluttet at indlede en generel undersøgelse af forholdene vedrørende besøg fra pårørende til indsatte i Vestre Fængsel.
De indsatte har klaget over bl.a., at planlagte besøg aflyses med meget kort varsel på grund af overbelæg, og at der er mangel på besøgsdage, besøgslokaler og personale.
De pårørende har anført, at det er svært at bestille tid til besøg. De fortæller, at de nogle gange må vente i telefonkø i flere timer – blot for at få at vide, at der ikke er flere ledige besøgstider at bestille den pågældende dag.
Ombudsmanden beder myndighederne om at oplyse bl.a.:
- Om mulighederne for, at varetægtsarrestanter og afsonere kan få besøg fra pårørende i Vestre Fængsel
- Om forholdet mellem antallet af indsatte og besøgslokaler i fængslet
- Hvor ofte fængslet må aflyse besøg – og med hvilket varsel det sker
- Årsagerne til aflysning af besøg fra pårørende.
Ombudsmanden beder også myndighederne om at oplyse om eventuelle tiltag, der er eller vil blive sat i værk med hensyn til besøgsforholdene i Vestre Fængsel.
Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse af egen drift, jf. § 17, stk. 2, i ombudsmandsloven, der giver ham mulighed for på eget initiativ at gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds sagsbehandling.
Han har rettet sine spørgsmål til både Direktoratet for Kriminalforsorgen, Områdekontoret i København og Vestre Fængsel og bedt om at modtage udtalelser fra de tre myndigheder senest den 2. oktober 2023.
FAKTA
Strafafsonere har som udgangspunkt ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang (§ 51 i straffuldbyrdelsesloven).
Varetægtsarrestanter kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol (§ 771, stk. 1, 1. og 2 pkt. i retsplejeloven).
Af varetægtsbekendtgørelsen fremgår det, at varetægtsarrestanter med de begrænsninger, der følger af bekendtgørelsens §§ 42-45, har ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det (§ 40, stk. 1, og § 41 i bekendtgørelse nr. 173 af 31. januar 2022).
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skattemyndigheder bør fortsat have fokus på at være tilgængelige på telefonen16.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
I perioden omkring offentliggørelsen af årsopgørelsen i foråret 2025 besvarede Skattestyrelsen lidt over 430.000 opkald, mens cirka 1,7 millioner opkald blev afvist uden at komme igennem eller i kø. Og i den travleste uge – uge 13, hvor der blev åbnet for årsopgørelsen – besvarede Skattestyrelsen cirka 48.000 opkald, mens cirka 412.000 opkald blev afvist. Det er oplyst i forbindelse med en ny undersøgelse fra ombudsmanden af Skattestyrelsens telefonbetjening i årsopgørelsesperioden i 2025. Undersøgelsen har også omfattet Vurderingsstyrelsens og Gældsstyrelsens telefonbetjening fra marts til juni 2025. Her blev cirka 12.000 opkald til Vurderingsstyrelsen afvist, mens knap 106.000 opkald til Gældsstyrelsen blev afvist. De mange afviste telefonopkald får ombudsmanden til at udtale, at styrelserne fortsat bør have fokus på at indrette sig, så de er tilgængelige for telefoniske henvendelser – ikke mindst i spidsbelastningsperioder, hvor mange borgere ønsker vejledning. ”Selv om styrelserne
Udlændingestyrelsen bruger over et år på at behandle klager på visumområdet2.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når en udenlandsk borger klager til Udlændingestyrelsen over at have fået afslag på visum til et kortvarigt ophold i Danmark, er sagsbehandlingstiden så lang, at en del klagere frafalder klagen eller ansøger om visum på ny i stedet for at afvente klagesagen. En netop afsluttet undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser, at styrelsen i 1. halvår 2025 i gennemsnit brugte 15-16 måneder på at behandle en klagesag over afslag på visum. ”En sagsbehandlingstid på et år eller mere er efter min opfattelse alt for lang i sager af denne karakter. Der er samtidig en risiko for, at klageadgangen i praksis mister sin betydning, fordi Udlændingestyrelsens afgørelse kommer så sent, at den ikke længere har nogen reel værdi for den klagende part”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmandens undersøgelse viser også, at myndighedernes sagsbehandlingstid er steget siden starten af 2024, hvor Udlændingestyrelsen i gennemsnit brugte cirka 9 måneder på at afgøre klagesagerne.
Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang17.11.2025 13:03:21 CET | Pressemeddelelse
Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage. En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet. ”Bor
Kritisabelt at politiet satte behandling af våbensager i bero i næsten tre år5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet lod en række våbensager ligge stille i næsten tre år, mens man overvejede, om man kunne indhente oplysninger fra en særlig database for at kunne behandle sagerne. Det finder ombudsmanden kritisabelt. ”Jeg kan bestemt forstå, at politiet har brug for at sikre, at personer, som ikke skal have adgang til våben, heller ikke får det. Men borgerne har krav på, at myndighederne træffer afgørelse inden for rimelig tid. Og det er ikke sket i dette tilfælde”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Særlig database I 2021 stillede Politiets Administrative Center (PAC) en række våbensager i bero for at afvente en afklaring af, om der skulle anvendes oplysninger fra en database med særligt følsomme oplysninger – den såkaldte Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Oplysningerne skulle bruges til at vurdere, om det var betænkeligt at meddele våbentilladelse. Først i efteråret 2024 fandt Rigspolitiet og PAC en fremgangsmåde til at behandle sagerne. Rigspolitiet har
Ministerier udleverer materiale om Irak og Afghanistan og en tale fra uddeling af Cavlingprisen efter henvendelser fra ombudsmanden10.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeriet og Kulturministeriet har som led i meroffentlighed udleveret en række dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan samt kulturministerens tale fra uddeling af Cavlingprisen. Det er sket efter henvendelser fra ombudsmanden, som har givet de to ministerier anledning til at revurdere deres tidligere afslag på aktindsigt. Dokumenter fra 2000’erne Statsministeriet har udleveret yderligere dokumenter og oplysninger om Irak og Afghanistan til en borger. Det drejer sig bl.a. om talepunkter til statsministeren, baggrundsoplysninger og diplomatiske briefinger fra navnlig 2000’erne, herunder i forbindelse med den daværende statsministers besøg på Camp David i USA i 2006. I forbindelse med behandling af borgerens aktindsigt havde Statsministeriet i sin oprindelige afgørelse undtaget en række dokumenter under henvisning til bl.a. ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og oplysninger, der er udvekslet mellem forskellige myndig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum