Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden undersøger forholdene for nyindsatte varetægtsarrestanter

Del

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet har i 2022 særligt fokus på, hvordan kriminalforsorgen modtager nye varetægtsarrestanter.

For nyindsatte varetægtsarrestanter, der ikke tidligere har været fængslet, er arresten det første møde med kriminalforsorgen.

Ombudsmanden vil derfor besøge en række arrester i løbet af 2022 for at undersøge, hvordan nye varetægtsfængslede bliver vejledt om deres rettigheder og om rammerne for deres ophold i arresten. Der vil også være fokus på, hvordan personalet får de oplysninger, som er nødvendige for, at arresten kan tage hånd om de nytilkomnes sikkerhed og helbred.

”Det er vigtigt, at der i forhold til den enkelte arrestant er de oplysninger til rådighed og gives den hjælp og vejledning, som er nødvendig for at sikre iagttagelsen af deres rettigheder og et ordentlig forløb i forbindelse med en varetægtsfængsling,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Temaet for ombudsmandens tilsyn på voksenområdet i 2022 omfatter varetægtsarrestanter, som kriminalforsorgen modtager i umiddelbar forlængelse af, at politiet har anholdt dem.

Ombudsmanden besøger derfor også en række politikredse for at undersøge, hvordan politiet sikrer, at anholdte kender deres rettigheder, f.eks. retten til at kontakte pårørende og advokat. Ved besøgene er der også fokus på, hvordan politiet formidler relevante oplysninger til kriminalforsorgen af betydning for de varetægtsfængsledes sikkerhed, når de bliver anbragt i arresten.  

Tilsynsbesøgene gennemføres i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur.

Ved afslutningen af tilsynsåret vil ombudsmanden sammenfatte de væsentligste resultater i en temarapport.

FAKTA

Om undersøgelsen

Ombudsmanden forventer at besøge 10 arresthuse i løbet af 2022, herunder Vestre Fængsel som er Danmarks største arresthus. I forlængelse af besøgene i arresthusene besøger ombudsmanden den eller de politikredse, som arresthuset især modtager varetægtsarrestanter fra.

Om temaet

Temaet for ombudsmandens tilsyn i 2022 på voksenområdet er kriminalforsorgens modtagelse af nyindsatte varetægtsarrestanter. Der vil være fokus på:

  • Arresthusenes håndtering af:

-     modtagelsessamtaler og vejledning i øvrigt om rettigheder og retningslinjer mv., herunder tilvejebringelse af oplysninger om akutte eller andre relevante forhold af betydning for anbringelsen og den indsattes sikkerhed

-     screening for psykiatriske forhold

-     information om sundhedsbetjeningen i arresten og tilbud om samtale med læge eller sygeplejerske

-     sikring af indsattes kontakt til pårørende, advokat mv.

-     formidling af relevante oplysninger ved politiets overdragelse af arrestanter

-     formidling af relevante oplysninger til og fra sociale myndigheder mv.

-     Politiets vejledning om og sikring af anholdtes rettigheder og sikkerhed før og ved overdragelsen til kriminalforsorgen.

Generelt om ombudsmandens tilsynsbesøg

Ombudsmandens Tilsynsafdeling foretager hvert år mellem 30 og 40 tilsynsbesøg på voksenområdet sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Heraf indgår omkring halvdelen i et årligt tema. Ombudsmandens Børnekontor tager på tilsynsbesøg i institutioner for børn og unge.

  • Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur temaer for årets tilsynsbesøg.

Kontakter

Afdelingschef Morten Engberg, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne26.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye