
Olympiske medaljevindere i front for nyt dansk sejlhold
Det danske SailGP-hold har sammen med hovedsponsoren, ROCKWOOL, lanceret ROCK The Boat – et nyt, stjernebesat foilinghold, der har til formål at udbygge nogle af Danmarks bedste OL-atleters færdigheder.

Holdet, som skal konkurrere i ETF26-foilingsæsonen, består af SailGP-atleterne Katja Salskov-Iversen, Anne-Marie Rindom og Christian Peter Lübeck.
Foruden trioen er også Sebastian Wright-Olsen, som er en dansk 49er-sejler og ny tilføjelse til det danske SailGP-holds shore crew efter en åben prøvetræning for at finde fremtidige danske SailGP-atleter.
Den fire mand store trup kan prale af et imponerende fælles CV, inklusive seks OL-deltagelser, tre olympiske medaljer – en guld, to bronze – og tre verdensmesterskaber.
Øgede muligheder for danske talenter
ROCK The Boat foiling-initiativet er det seneste i rækken af talentudviklingsmuligheder drevet af det danske SailGP-hold og ROCKWOOL i tråd med SailGPs Race For The Future-initiativ.
Den fuldender et omfattende program af foilinginitiativer leveret af ROCKWOOL i Danmark og internaitonalt, herunder Team ROCKWOOL Racing, hvor det danske SailGP-holds atleter konkurrerer i GC32 Racing Tour, og ROCK The Boat Academy, som har til formål at inspirere den næste generation af danske sejlere og finder sted i København til august i forbindelse med det danske Sail Grand Prix i København.
Otte hold konkurrerer i ETF26-sæsonen, inklusive Live Ocean Racing, anført af Liv Mackay og med atleter fra New Zealands SailGP-hold – og det danske hold Cool Runnings.
Katja Salskov-Iversen glæder sig til at komme i gang med det nye hold.
"Jeg er virkelig begejstret for denne mulighed for at skabe vores eget hold i en sjov sejlads som ETF26," siger Salskov-Iversen og tilføjer:
"Efter at have været en del af SailGP-teamet i mere end et år, ved vi, at jo mere tid på vandet i foilende både, jo bedre - og dette er vores chance for at vise, at der er masser af foilingtalent og en lys fremtid for sporten i Danmark.”
ROCK The Boat-teamet planlægger at deltage i mindst tre ETF26 Grand Prix’er i denne sæson: Quiberon i Frankrig og Gardasøen i Italien i juni samt La Rochelle i Frankrig i september.
Danske OL-stjerner vænner sig til foiling
Salskov-Iversen og Rindom er velkendte for danske sportsfans, da de begge har vundet olympiske medaljer ved legene i Rio i 2016 og Tokyo i 2021. De sluttede sig begge til det danske SailGP-hold i marts 2021.
Parret er blevet integreret i SailGP i løbet af sæson 2, og senest har Salskov-Iversen påtaget sig rollen som taktiker ombord på F50-båden, som er i stand til at flyve over vandet og nå hastigheder på op til 100 km/t.
Anne-Marie Rindom, der for nylig annoncerede sine planer om at konkurrere ved OL i 2024 i Paris efter at have sikret sig en olympisk guldmedalje på en dramatisk sidste sejladsdag i Tokyo i 2021, vil være en del af holdet ved det kommende United States Sail Grand Prix i Chicago ved byens Navy Pier d. 18-19 juni. Og ligesom Katja Salskov-Iversen glæder hun sig til at blive endnu bedre til at sejle i de foilende både.
”Som en olympisk atlet, der er vant til at lægge alt fokus på at blive den bedste i én klasse, kan det være en stor udfordring at vænne sig til en helt ny bådtype – især SailGPs F50, som er sådan en sindssyg maskine. Så at kunne sejle i en sjov, foilende båd som ETF26 vil give os vigtige timer og træningsmuligheder, som kun kan gøre os til bedre sejlere."
Et nyt dansk SailGP-hold til sæson 3
CP Lübeck, der to gange har repræsenteret Danmark ved de olympiske lege – i 49er-klassen i 2016 og Nacra 17-klassen i 2021 – sluttede sig også til det danske SailGP-hold forud for sæson 3, som begyndte i maj måned på Bermuda.
Annonceringen af CP Lübeck som nyt holdmedlem på det danske SailGP-hold kom, da holdets skipper, Nicolai Sehested, løftede sløret for et nyt hold til SailGP med en udvidet talentmasse af danske atleter og tilføjet international power – kaldet 'Danmark 2.0'.
"Siden dag ét har vi været tydelige med, at dette projekt har to ambitiøse mål: Først og fremmest at vinde SailGP og dernæst at udvikle den næste generation af foiling-atleter i Danmark. Derfor er jeg også virkelig begejstret for, at vi er i stand til at skabe dette nye ROCK The Boat-initiativ for at føje til vores i forvejen travle og omfattende sejladsprogram, herunder Team ROCKWOOL Racing og vores ROCK The Boat-akademi, som vi har lavet rundt omkring i Danmark siden 2020," siger Nicolai Sehested og tilføjer:
”Det er takket være ROCKWOOLs støtte, at vi er i stand til at give de her muligheder og væbne fremtidens Danske SailGP-atleter med den fornødne erfaring og færdighederne til at blive ved med at flage med Dannebrog i toppen af denne del af sejlsporten i lang tid fremover. ”
ROCK The Boat består af:
Katja Salskov-Iversen
Anne-Marie Rindom
Christian Peter Lübeck
Sebastian Wright-Olsen
Nøgleord
Kontakter
Jonathan TurnerKommunikations- og PR-chef
Tlf:+44 7411 792736jonathan.turner@rockwool.comMorten SvanKommunikationskonsulent
Tlf:61331641morten.svan@harbinger.dkBilleder





Links
Information om Denmark SailGP Team

Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.
ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer.
Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
Ungdomssejlere skal konkurrere i bæredygtighed ved EM i 29er-sejlads i Danmark8.6.2022 14:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Det danske SailGP-hold har netop annonceret et innovativt samarbejde med SailGP og Kongelig Dansk Yachtklub for at levere den første ungdoms Impact League nogensinde i sport ved Europamesterskabet i 29er senere på måneden.
ROCKWOOL og One Ocean Foundation lancerer banebrydende videnspartnerskab om havbeskyttelse ved et arrangement ved Gardasøen27.5.2022 15:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag indledte ROCKWOOL og One Ocean Foundation officielt deres flerårige samarbejde med et velbesøgt lanceringsarrangement i Italien.
Refokuseret dansk SailGP-hold vinder to podiepladser på finaledagen på Bermuda16.5.2022 10:08:39 CEST | Pressemeddelelse
På anden sejladsdag i Bermuda Sail Grand Prix sikrede et refokuseret Denmark SailGP-hold præsenteret af ROCKWOOL to podieplaceringer og opnåede sit bedste resultat nogensinde.
ROCKWOOL og Denmark SailGP Team indgår videnskabeligt partnerskab med One Ocean Foundation12.5.2022 12:34:56 CEST | Pressemeddelelse
ROCKWOOL er gået sammen med One Ocean Foundation i et skelsættende og globalt videnskabeligt partnerskab. Samarbejdet, der vil løbe over flere år, har fokus på at fremskynde løsninger til beskyttelse og regenerering af verdens have.
Denmark SailGP Team sætter nyt hold til sæson 35.5.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sehested tilføjer erfarent mandskab og nyt talent til Denmark SailGP Team i sæson 3 af verdens hurtigste sejlsportsliga.