Ole Skrald, medlem af Gladsaxe Byråd, 60 år
20.11.2019 10:52:14 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Det er en ægte gladsaxedreng, der lørdag den 23. november fylder 60 år. Ole kom til verden i barndomshjemmet på Einarsvej i Bagsværd og gik på Stengård Skole. Da han havde løbet hornene af sig, blev han skraldemand i vognmandsfirmaet Christianslyst.
Familien var socialdemokrater, men Ole flirtede som ung med SF. Da Gladsaxe Byråd sendte skraldeopgaven i udbud, blev Ole vred. Han stillede op for Skraldelisten, skiftede efternavnet Rasmussen ud med Skrald og blev i 2001 valgt ind i Byrådet med 1.181 stemmer. Men senere kom han hjem til Socialdemokratiet og er i dag er en kompetent og skattet formand for Trafik- og Teknikudvalget.
I dag kører Ole som chauffør i Gladsaxe Vognmandsforretning. Og som tidligere skraldemand og via sit faglige engagement i 3F og sit store sociale netværk kender han hver en krog i kommunen og alt, hvad der rører sig indenfor sit politiske arbejdsområde.
Og Ole er ikke bare en mand af folket, han er folkets mand, der altid gerne tager ud og taler med borgere og beser lokaliteten, hvis en sag gør knuder. Han er utrolig social og har et kæmpe hjerte, der bl.a. banker for udsatte unge. Som skraldemand tog han hånd om mange af de unge rødder i Værebro og gav dem en fremtid i skraldefaget. Og kunne de ikke komme ud af sengen, så holdt Ole med skraldebilen udenfor gadedøren med hornet i bund.
Privat er han gift med Jette, som han mødte som ganske ung. De har fire børn og fem børnebørn, og i hjemmet i Lyngparken er der gerne liv og glade dage med venner, børn, børnebørn og hunde, der løber omkring. 60-årsdagen fejres med en reception på dagen den 23. november kl. 12-15 på Højgård, Bagsværd Hovedgade 274 i Bagsværd, og alle er velkomne.
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Stor succes med låne-elcykler til Gladsaxes borgere4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
200 borgere i Gladsaxe har i to måneder fået stillet en elcykel til rådighed for at fremme grønne transportformer. Cyklingen har givet deltagerne bedre humør og mere energi, og efter prøveperioden cykler dobbelt så mange regelmæssigt.
Gladsaxe til transportministeren: Træk lovforslag om vejudvidelse af Ring 4 tilbage2.2.2026 12:55:57 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe siger klart nej til transportminister Thomas Danielsens lovforslag om en udvidelse af Ring 4 Nord, men ja til busbaner, hvor der er plads.
Ring 4-borgmestre til transportministeren: Ja til BRT-bus – nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord28.1.2026 17:58:38 CET | Pressemeddelelse
De syv borgmestre i kommunerne langs den planlagte BRT-buslinje 400S skriver i et fælles brev til transportminister Thomas Danielsen, at de siger ja til en lokalt tilpasset BRT-løsning, men nej til en vejudvidelse til biler på Ring 4 Nord fra Ballerup Byvej til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe. Samtidig beder de ministeren sætte lovgivningsprocessen på pause og gå i dialog om at finde en bedre løsning.
Gladsaxes brug af AI giver mere tid til nærvær med borgeren18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialrådgivere og visitatorer i Gladsaxe har taget en ny AI-løsning i brug til at skrive referater og notater, når de møder borgerne. Det letter medarbejderne fra skrivearbejdet og giver mere tid til nærvær med borgerne.
Aiman spreder glæde i Gladsaxes plejeboliger10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aiman har et udviklingshandicap og et helt særligt nærvær, som beboerne i Rosenlund Plejeboliger har stor glæde af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
