Økonom vil stoppe alfabetets magt over lægemidler
3.11.2022 08:53:51 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Du står på apoteket med en recept i din hånd. Du langer den over disken, og apotekeren siger:
”Jeg har et tilsvarende produkt, der er billigere. Vil du have det i stedet for?”
Måske hører du til de sparsommelige, der takker ja til forslaget – men faktisk takker omkring 30 % af danskerne nej til apotekerens velmente forslag.
- Mange forbrugere insisterer på at følge lægens "valg" af produkt. Det føles måske forkert at ville spare lidt, når nu en læge har valgt noget andet. Eller også er man forvirret over forskellen og utryg ved situationen. Man er vant til, at billigere ofte betyder dårligere, forklarer Anders Munk-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut.
Han har gransket data fra det danske lægemiddelmarked og har opdaget en klokkeklar tendens: De lægemidler, som lægen ordinerer, får en unfair fordel ift. konkurrenterne – også når produkterne har fuldstændig samme virkning.
A’erne skruer priserne op
Hvordan vælger lægen så mellem alle de ens produkter, spørger du måske.
- Når din læge skriver en recept, skal hun vælge et produkt fra en liste. Der kan være op imod ti ens produkter, som har samme aktive ingrediens, men produceres af forskellige firmaer, forklarer Anders Munk-Nielsen og fortsætter:
- Ofte har lægen ingen grund til at foretrække et produkt frem for et andet. Og så er det naturligt bare at vælge det første. Og siden listen er sorteret alfabetisk efter firmaets navn, falder valget ofte på et firma, som starter med A.
Efter at have undersøgt data kan Anders Munk-Nielsen konstatere, at både priser, markedsandele, omsætning og antallet af recepter falder i alfabetisk rang.
- Selvom produkterne er ens, så koster produkter fra firmaer, der starter med A, mere end de tilsvarende. Firma A udnytter nemlig den fordel, som den alfabetiske sortering på lægens skærm giver, til at sætte en højere pris, siger Anders Munk-Nielsen.
Det betyder, at lægens uskyldige valg af firma A pludselig får konsekvenser for forbrugeren, som ender med at spilde penge.
Konkurrencestyrelsen er på sagen
Heldigvis er problemet let at løse, påpeger Anders Munk-Nielsen:
- Lægen skal bare kunne skrive molekylet og ikke firmaet på recepten. Så bliver billigste produkt udgangspunktet, når du står på apoteket, og konkurrencen vil blive skærpet – til fordel for kunden, siger han.
Hos Konkurrencestyrelsen har man fået øjnene op for Anders Munk-Nielsens studie af lægemiddelmarkedet. Styrelsen foreslår derfor nu, at ordinationen af lægemidler fremover bliver generisk, så det bliver molekylet, patienten har brug for, der står på recepten.
- Faktisk er næsten alle enige om, at det er en forbedring. Intet firma bør have en fordel blot i kraft af sit navn, fremhæver Anders Munk-Nielsen.
Læs hele hans studie (skrevet sammen med Frederik Plum Hauschultz) her.
Konference om konkurrence og regulering
Den 9. november deltager Anders Munk-Nielsen i en konference om velfungerende markeder, konkurrence og regulering. Konkurrencestyrelsen står bag konferencen, hvor netop farmasektoren er genstand for den første debat. Læs mere om arrangementet her.
Nøgleord
Kontakter
Anders Munk-Nielsen
Lektor
Økonomisk Institut
Mail: amn@econ.ku.dk
Telefon: 35 32 44 26
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkInformation om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
