Økonom vil stoppe alfabetets magt over lægemidler
3.11.2022 08:53:51 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Du står på apoteket med en recept i din hånd. Du langer den over disken, og apotekeren siger:
”Jeg har et tilsvarende produkt, der er billigere. Vil du have det i stedet for?”
Måske hører du til de sparsommelige, der takker ja til forslaget – men faktisk takker omkring 30 % af danskerne nej til apotekerens velmente forslag.
- Mange forbrugere insisterer på at følge lægens "valg" af produkt. Det føles måske forkert at ville spare lidt, når nu en læge har valgt noget andet. Eller også er man forvirret over forskellen og utryg ved situationen. Man er vant til, at billigere ofte betyder dårligere, forklarer Anders Munk-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut.
Han har gransket data fra det danske lægemiddelmarked og har opdaget en klokkeklar tendens: De lægemidler, som lægen ordinerer, får en unfair fordel ift. konkurrenterne – også når produkterne har fuldstændig samme virkning.
A’erne skruer priserne op
Hvordan vælger lægen så mellem alle de ens produkter, spørger du måske.
- Når din læge skriver en recept, skal hun vælge et produkt fra en liste. Der kan være op imod ti ens produkter, som har samme aktive ingrediens, men produceres af forskellige firmaer, forklarer Anders Munk-Nielsen og fortsætter:
- Ofte har lægen ingen grund til at foretrække et produkt frem for et andet. Og så er det naturligt bare at vælge det første. Og siden listen er sorteret alfabetisk efter firmaets navn, falder valget ofte på et firma, som starter med A.
Efter at have undersøgt data kan Anders Munk-Nielsen konstatere, at både priser, markedsandele, omsætning og antallet af recepter falder i alfabetisk rang.
- Selvom produkterne er ens, så koster produkter fra firmaer, der starter med A, mere end de tilsvarende. Firma A udnytter nemlig den fordel, som den alfabetiske sortering på lægens skærm giver, til at sætte en højere pris, siger Anders Munk-Nielsen.
Det betyder, at lægens uskyldige valg af firma A pludselig får konsekvenser for forbrugeren, som ender med at spilde penge.
Konkurrencestyrelsen er på sagen
Heldigvis er problemet let at løse, påpeger Anders Munk-Nielsen:
- Lægen skal bare kunne skrive molekylet og ikke firmaet på recepten. Så bliver billigste produkt udgangspunktet, når du står på apoteket, og konkurrencen vil blive skærpet – til fordel for kunden, siger han.
Hos Konkurrencestyrelsen har man fået øjnene op for Anders Munk-Nielsens studie af lægemiddelmarkedet. Styrelsen foreslår derfor nu, at ordinationen af lægemidler fremover bliver generisk, så det bliver molekylet, patienten har brug for, der står på recepten.
- Faktisk er næsten alle enige om, at det er en forbedring. Intet firma bør have en fordel blot i kraft af sit navn, fremhæver Anders Munk-Nielsen.
Læs hele hans studie (skrevet sammen med Frederik Plum Hauschultz) her.
Konference om konkurrence og regulering
Den 9. november deltager Anders Munk-Nielsen i en konference om velfungerende markeder, konkurrence og regulering. Konkurrencestyrelsen står bag konferencen, hvor netop farmasektoren er genstand for den første debat. Læs mere om arrangementet her.
Nøgleord
Kontakter
Anders Munk-Nielsen
Lektor
Økonomisk Institut
Mail: amn@econ.ku.dk
Telefon: 35 32 44 26
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkInformation om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser28.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
Når storebror bringer virus med hjem, kan det koste lillesøster dyrt senere i livet22.7.2026 06:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Spædbørn, der udsættes for luftvejssygdomme via ældre søskende, klarer sig typisk dårligere i uddannelse, indkomst og helbred i voksenlivet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Danmark skal have vådområderne tilbage: Nyt studie viser, hvor klimaeffekten er størst16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for fire år skal Danmark og resten af EU have genoprettet mindst 30% af de vådområder, som har det skidt i dag. Men hvor giver det bedst mening at sætte ind? Det giver forskere fra Københavns Universitet nu et bud på med det første detaljerede kort over Europas vådområder. Kortet lukker et videnshul og viser, hvor effekten på klima og biodiversitet formentlig er størst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
