Økologisk Landsforening jubler over stigning i eksport af økologiske fødevarer
8.12.2022 08:56:07 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Der har været rekordstor omsætning i salget af økologiske danske fødevarer i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen er på 3,3 milliarder kroner mod 2,8 mililarder kroner i 2020. Det er en stigning på 17 procent i forhold til 2020, hvor de mange coronanedlukninger rundt om i verden gjorde samhandel mere besværlig end tidligere.
”Det er fantastisk, at eksporten er steget så meget, og at omsætningen er så høj. Det viser, at de danske økologiske virksomheder er exceptionelt gode til at få deres varer ud over rampen. Efter et coronaramt 2020 har indkøberne hos vores internationale samarbejdspartnere stået i kø for at købe dansk økologi, og det cementerer vores helt unikke position som verdensmestre i økologi,” siger Pernille Bundgård, der er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
Tallene er desuden opløftende, fordi 2021 jo også var præget af coronanedlukninger, og det giver en tro på yderligere stigninger de kommende år.
”Vi er opløftede over, at eksporten af dansk økologi er steget så meget i et år, hvor corona også spillede os et puds. Det gør, at vi kan tillade os at have forventninger til yderligere stigninger i eksporten af økologi de kommende år, selv om vi også godt ved, at krigen i Ukraine og inflationen kan få betydning for eksporten,” siger Pernille Bundgård.
Tyskland er fortsat vores største eksportmarked. Her er eksporten steget med 33 %, mens eksporten til Sverige er steget med 10 %. Eksporten til Holland er højdespringer med en stigning på 38 %.
”Når der er krise, er det naturligt at fokusere på de nære markeder. Og det er meget tydeligt at se, at det også er det, der er sket. Det bakkes også op af, at eksporten til Asien er faldet de seneste to år,” siger Pernille Bundgård.
Stigningen i eksporten gør sig gældende inden for alle de store økologiske produktgrupper (frugt og grønt, mejeriprodukter, kød og kødvarer, korn og kornvarer etc.), men særligt bemærkelsesværdigt er stigningen på kød på 43 %. Omtrent to tredjedele af kødeksporten går til Tyskland.
Salget af kød er ellers faldet på det danske marked. Vi har altså været dygtige til at sælge det økologiske kød, som vi ikke selv spiser, til vores nære eksportmarkeder, og det tyder på, at vores naboer også er begyndt at spise mere kød af økologisk kvalitet. Og så viser det en stor agilitet på det danske marked.
Importen af økologiske fødevarer har taget et lidt mindre hop, idet den er steget med tre procent fra 2020 til 2021. Dermed fortsætter stigningen i importen af økologi, der har været i gang siden 2009.
Kontakter
Kontakt markedschef, eksport i Økologisk Landsforening, Pernille Bundgård, pbs@okologi.dk, tlf. 60595313
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
