Økodag sender live på Facebook
15.4.2020 12:10:28 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Streaming begynder kl. 11.30, hvor de to Lille Nørd-værter går på opdagelse i økologiens verden, stiller seernes spørgsmål og selvfølgelig varmer op sammen med køerne til det store øjeblik, hvor køerne slippes løs.
”Publikum er med på første parket til Økodag, som sendes fra fire forskellige økologiske gårde. Så selvom man ikke kan møde fysisk op i år, er der mulighed for at få hele oplevelsen for fuld udblæsning og måske endda få endnu mere ud af sit besøg foran skærmen,” siger Michael Langberg, der er markedschef i Økologisk Landsforening, som sammen med mejerierne og de økologiske landmænd arrangerer Økodag.
Allerede nu kan publikum selv at varme op til Økodag på hjemmesiden www.økodag.dk, hvor man kan blive klogere på de økologiske køer og spille Quiz & Ko – online-spillet, hvor man med sin sejr vinder redekasser til stærene.
For hver 50. spiller vil en økologisk mælkeproducent fra Naturmælk sætte en redekasse op til stæren, som er en af de danske fuglearter, der er i tilbagegang, blandt andet fordi færre køer kommer på græs i sommerhalvåret. Stæren er afhængig af de enge og marker, hvor køerne græsser og holder vegetationen så lav, at fuglene let kan finde deres føde blandt andet i kokasserne på marken.
”Økodag handler om at sætte fokus på dyrevelfærd og formidle, hvordan man som forbruger, også er med til at støtte naturen og biodiversiteten, når man køber mælk fra økologiske køer. Under normale omstændigheder er der udstillinger og dialog på Økodag-gårdene, men i år har vi flyttet den del online,” forklarer Michael Langberg og tilføjer, at den viden, som ligger online, lever videre efter Økodag.
Livestreaming af Økodag med de to TV-værter foregår på Sommerbjerggård ved Ejstrupholm. Derudover sender Økologisk Landsforening Økodag live fra gårde i Kolding, Vildbjerg og Vorbasse. Det hele kan opleves på Facebook-siden I love Øko fra kl. 11.30 søndag d. 19. april 2020. Ligesom man også kan se med på mejerierne Arla, Them, Thise, Naturmælk og Øllingegårds sociale medier.
Økodag er en af landets mest besøgte arrangementer med mere end 200.000 besøgende om året. I 2020 har Økologisk Landsforening, de økologiske landmænd og mejerierne med udgangspunkt i forsamlingsforbuddet og risikoen for corona-smittespredning valgt at holde Økodag virtuelt på Facebook og web.
Kontakter
Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening
Telefon: 2099 3002 Mail: mla@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Telefon: 2542 9302 Mail: vk@okologi.dk
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


