OK23: Tandlægeforeningen indgår ny overenskomstaftaler med HK Privat og Danske Tandplejere
Urafstemningen blandt Tandlægeforeningens klinikejere, klinikassistenter og Danske Tandplejere er afsluttet, og alle parter har stemt ja. Minimumslønnen og pensionen bliver forhøjet for begge personalegrupper på linje med de stigninger, som er aftalt på det øvrige private arbejdsmarked.
76 % af klinikassistenterne og 86 % af klinikejerne har stemt ja til overenskomstaftalen, der med tilbagevirkende kraft gælder fra den 1. marts, mens lønstigningerne gælder fra d. 1. april.
Det glæder formand for Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg, Søren Bach-Petersen.
- Jeg er rigtig glad for resultatet, hvor både medarbejdere og klinikejere bakker klart op og støtter den aftale, der er indgået med en høj og tydelig stemmeandel. Jeg ser frem til, at tingene bliver implementeret, og vi lærer at bruge de nye muligheder, som overenskomsten åbner op for omkring fleksibilitet, udtaler Søren Bach-Petersen.
Danske Tandplejere har også stemt ja til overenskomstaftalen
Efter svære forhandlinger med Danske Tandplejere er det også lykkedes at indgå en aftale mellem parterne. Forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen, fordi Danske Tandplejere havde begæret at fortsætte forhandlingerne med hjælp fra Forligsmanden, efter forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere var brudt sammen fredag den 24. marts. Med hjælp fra forligsmanden lykkedes det parterne at blive enige den 27. marts.
Ifølge forhandlingsleder Signe Rasmussen er det endt med et tilfredsstillende resultat:
- Forhandlingsdelegationens fokus har blandt andet været at sikre en ansvarlig og fremtidssikker overenskomstaftale, der understøtter driften af klinikkerne. Det er vi lykkedes med.
Overenskomstaftalen for Danske Tandplejere gælder ligeledes med tilbagevirkende kraft fra den 1. april.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
Tandlægestuderende får 372.000 kr. til forskning i mundsygdomme10.11.2025 14:18:58 CET | Pressemeddelelse
To tandlægestuderende er hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Stipendierne går til deres forskningsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
