Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.

Der er enkelte gode tiltag i den aftale, som regeringen netop har indgået med et flertal af Folketingets partier. Men der er også nogle alvorlige huller, mener Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt.
Tandlæger og patienter har ventet i syv år på en ny model for voksentandplejen, og derfor er det overordnet ærgerligt, at ambitionsniveauet i aftalen ikke er højere, og at der ikke har været politisk flertal for at investere mere i danskernes tandsundhed, påpeger han.
– Ambitionen med aftalen var at få flere danskere til tandlægen og samtidig målrette tilskuddene til de patienter, der har størst behov. Det sidste er man ikke kommet i mål med. Snarere tværtimod, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.
Han henviser til, at regeringen og aftalepartierne har valgt at bruge hele tilskudsrammen på 1,6 mia. kr. på en tandkonto, hvor alle voksne danskere får et årligt beløb på mellem 450 og 850 kr. til tandlægebesøg.
Det betyder samtidig, at alle nuværende tilskud til behandlinger forsvinder, og dermed flytter man penge fra syge til raske patienter.
– En tandkonto kan være en god idé til at motivere flere til at gå til tandlægen. Men den kan ikke stå alene. Når alle tilskud forsvinder, efterlader vi jo de mange tusinde danskere med tandsygdomme med en større del af regningen selv. Fx de 500.000 danskere, der hvert år behandles for parodontitis. De kan ikke nøjes med et årligt tandtjek, siger Torben Schønwaldt.
Til gengæld glæder han sig over, at regeringen og aftalepartierne er blevet enige om at fjerne den nuværende egenbetaling på 600 kr. og gøre tandlægen gratis for kontanthjælpsmodtagere.
– Det er noget, vi har presset på for i mange år, og det er et stort fremskridt. Nu håber jeg så, at aftalepartierne vil arbejde videre for at finde flere penge til de syge patienter, der kommer i klemme på grund af den nye tilskudsmodel, siger Torben Schønwaldt.
Tandlægeformanden er også tilfreds med, at regeringen har droppet forslaget om, at kapitalfonde eller andre investorer kan overtage tandklinikker. I dag skal tandlæger have ejermajoriteten, og sådan vil det fortsat være. Det sikrer ifølge tandlægeformanden fokus på patienternes behov og sundhed.
Han er derimod kritisk over for beslutningen om at indføre såkaldte maksimalpriser på en række tandbehandlinger, hvor der i dag er faste priser, for at øge konkurrencen. Det vil ikke føre til lavere priser.
– Et tandlægebesøg er en sundhedsydelse. Det er ikke en spotvare i supermarkedet. Og jeg tror ikke, at danskerne begynder at shoppe rundt mellem tandlæger for at opnå en beskeden rabat. Det vil jeg heller ikke anbefale, siger Torben Schønwaldt og uddyber:
– Hvis du har en fast tandlæge, der kender din tandhistorik, levevaner og evne til selv at passe dine tænder, så opnår du den bedste og billigste behandling i det lange løb.
Kontakter
Charlotte HolstPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:20 18 96 27chh@tdl.dkLouise Stougaard SundellPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:20 18 96 27lss@tdl.dkAnders Troels DamgaardKommunikationschef
Tlf:50509463atd@tdl.dkFølg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
Tandlægestuderende får 372.000 kr. til forskning i mundsygdomme10.11.2025 14:18:58 CET | Pressemeddelelse
To tandlægestuderende er hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Stipendierne går til deres forskningsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum