OK skal opstille ladestandere for Københavns Kommune
22.3.2023 10:30:00 CET | OK | Pressemeddelelse

Antallet af elbiler i hovedstadsområdet stiger, og dermed stiger behovet for ladeløsninger til både pendlere og københavnske elbilister også. På den baggrund har Københavns Kommune netop gennemført sit første udbud af normalladere til cirka 1000 elkøretøjspladser.
I alt syv operatører afgav tilbud på opgaven, som havde fokus på opladningspris, etableringstid, bæredygtighed og miljø samt det beløb, man som operatør er villig til at betale for at leje det pågældende areal ved tildeling af kontrakter med opstilling af ladestandere.
De tre vindende operatører blev Clever A/S, OK a.m.b.a. og EV Infra Denmark Aps, som i nævnte rækkefølge opnåede flest point på baggrund af kriterierne. Hos OK ser markedsdirektør Kenneth Korsgaard frem til at komme i gang med udrulningen i København.
”Vi har netop indgået aftale med landets næststørste kommune i Aarhus om at etablere ladestandere på kommunens lokationer, og vi er selvfølgelig meget stolte af, at vi nu også er med til at udrulle ladepunkter til byens borgere i Københavns Kommune. Jeg er også glad for, at OK er valgt på baggrund af kriterier som pris, etableringstid, miljø og bæredygtighed,” siger Kenneth Korsgaard.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod er også glad for det, kommunen betegner som en vellykket proces:
”I København er vi politisk enige om, at bæredygtighed og miljø skal veje tungt, når denne type opgave bliver udbudt, og ligeledes har vi vægtet prisen for borgerne højt, så vi gør det attraktivt at blive en del af den grønne omstilling af bilparken. Jeg er glad for, at vi nu kan se frem til bedre lademuligheder i Københavns Kommune, så det bliver lettere at køre grønt, hvis man har behov for en bil,” siger borgmesteren.
Forvaltningen vil i den kommende tid indgå i dialog med de OK og de to andre leverandører omkring placering af de nye ladestandere. Samlet set skal OK opsætte 170 ladestandere, mens de øvrige to operatører skal opsætte henholdsvis 165 og 162 ladestandere.
Fakta om udbuddet:
AFI-loven har til hensigt at fastsætte krav til etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer på offentlige arealer. Det fremgår af AFI-loven, at offentligt tilgængelige ladestandere på offentlige arealer fremover skal etableres efter reglerne i udbudsloven.
Det første udbud omfattede normalladere til 1.000 elkøretøjspladser. Ladestanderne er opdelt i 12 delkontrakter. OK a.m.b.a. har vundet fire delkontrakter som omhandler 170 ladestandere. Clever har vundet fire delkontrakter som omhandler 162 ladestandere. EV Infra Denmark ApS har vundet fire delkontrakt som omhandler 165 ladestandere.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Pulje åbner torsdag: Nu kan du få 27.000 kr. i tilskud til varmepumpe3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lige om lidt åbner Energistyrelsen for Varmepumpepuljen. I år er tilskuddet hævet til 27.000 kr. Op mod 6.500 boligejere forventes at få støtte fra staten til at udskifte det gamle fyr med en energivenlig og økonomisk varmpumpe.
Dyreste januar i flere år: Vinterkulden presser elprisen højt op31.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2026 er startet dyrt for danske elkunder. Januar har været den næstdyreste måned siden energikrisen - kun overgået af februar sidste år. Heldigvis kan man fortsat undgå de dyreste timer ved at planlægge sit strømforbrug.
Stigende gaspris presser også elprisen op: Sådan holder du regningen nede28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gasprisen er steget 40 procent på kort tid. Det betyder højere varmeregninger for danskere med gasfyr. Men det betyder også højere elpriser. Heldigvis kan du selv gøre meget for at holde varme- og elregningen nede.
Skiferie i elbil: Her er rådene, der giver dig den bedste tur21.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du snart afsted på vinterferie i elbil? Så er det en god ide at forberede dig grundigt, inden turen starter. Her får du de bedste råd, så både turen til og fra skiferien bliver så nem og behagelig som muligt.
Godt nyt for elbilister i Frederiksberg Kommune: 126 OK-ladepunkter på vej9.1.2026 11:18:12 CET | Pressemeddelelse
Et nyt udbud af ladestandere til elbiler er faldet på plads i Frederiksberg Kommune. Energiselskabet OK har vundet tre af de 10 aftaler og skal etablere 126 ladepunkter over hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
