OK med stor stand på Transport 2021
26.8.2021 08:22:03 CEST | OK | Pressemeddelelse
Når Messecenter Herning slår dørene op den 16. – 18. september til Transport 2021, byder OK de besøgende velkommen på sin store stand – og hos OK glæder man sig til de mange gode snakke, man får i de mere uformelle omgivelser, som en messe giver.
”Vi er med for at præsentere vores løsninger til transport, men vi er ligeså meget med for at møde vores kunder efter en lang periode uden store aktiviteter. Vi har manglet den dialog, man har mulighed for at tage med kunder og andre gæster på en messe,” siger Henrik Dehn, markedschef for transportområdet i OK.
Bæredygtighed i transportbranchen
OK har to samlingspunkter på sin stand – dels den nationale transport, dels den internationale. Derudover er fremtidens drivmidler, energibesparelser og CO2-fortrængning relevante emner, som gæster på standen kan få sig en god snak med OK omkring.
”Vi mærker, at det er svært for flere i branchen at få det store overblik over mulighederne, når der skal tænkes i energibesparende tiltag samt få økonomien til at hænge sammen på området. Det vil vi gerne hjælpe dem med,” siger Henrik Dehn og fortsætter: ”Vi har eksempler på kunder, som i samarbejde med vores datterselskab EnergiData A/S har implementeret overvågning af energiforbruget. Det giver nemlig rigtig god mening at se på sit forbrug i sin bygningsmasse, hvor der kan være store energibesparelser at hente, som er nemme og billige at implementere.”
”Vi håber, at så mange som muligt lægger vejen forbi vores stand, hvor vi naturligvis stadig følger myndighedernes anbefalinger i forhold til Covid19,” siger Henrik Dehn.
Kontakter
Anne DyrholmPresseansvarlig
ady@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK leverer solidt resultat midt i historisk omstilling4.5.2026 11:30:24 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 tog OK endnu et stort skridt i omstillingen mod en kerneforretning baseret på el. Blandt andet gennem massive investeringer i ladeinfrastruktur til elbiler. En stærk indtjening og vækst på tværs af koncernen resulterede i et tilfredsstillende resultat for året.
Fastpris på strøm er en dyr fornøjelse for danske elkunder27.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv i årets absolut dyreste måneder er det billigere at betale for den aktuelle elpris end en fast pris. Ikke engang hård vinter og geopolitisk uro i årets første måneder kunne gøre fastpris til en god forretning for elkunderne.
Meget billig strøm i weekenden: Lørdag kan du oplade elbilen for 10 kr.25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er bare med at få sat elbilen til opladning i weekenden. Lørdag og søndag byder på masser af timer med både meget billig og gratis strøm. Lørdag koster det ca. 10 kr. at oplade en almindelig elbil som fx en VW ID4.
Her der de bedste råd: Sådan sparer du flest penge som elbilist13.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom elbilen for langt de fleste er billigere i drift end benzin- og dieselbiler, kan der være stor forskel på udgifterne for elbilisterne, Her får du de fem bedste tips til at gøre livet som elbilsejer billigst.
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

