OK

Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el

3.4.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse

Del

Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.

Følg elprisen i en app
Følg elprisen i en app

Der er godt nyt til elkunder i hele Danmark.

Påsken ser ud til at byde på rigtig mange timer med billig strøm. Det skyldes især sol og vind, som producerer en masse strøm og dermed presser elprisen i bund - samtidig med at elforbruget generelt er lavere i helligdage.

Prognoserne viser endda, at elkunderne bliver forkælet med gratis strøm* i flere timer midt på dagen både påskedag og anden påskedag.

"Hele Danmark får billig strøm det meste af påsken. Men det er især timerne midt på dagen, hvor elprisen for alvor bliver banket i bund - og endda under 0 kr. påskedag og anden påskedag, så strømmen reelt er gratis," siger Troels Skipper, produktchef for el i energiselskabet OK.

Stor forskel på fossile og vedvarende energipriser
Priserne på fossil energi er i øjeblikket 100 procent afhængige af den geopolitiske situation i Mellemøsten. Sådan er det ikke for elprisen.

Selvom krigen i Iran også indirekte påvirker elprisen, producerer vindmøller og solceller så meget strøm - særligt i middagstimerne - at elprisen presses i bund.

"Prisen på strøm kan svinge rigtig meget. Får vi ikke ret meget sol og vind i en periode, er det dyrt at tænde stikkontakten. Omvendt kan vi lade bilen eller vaske tøj til næsten ingen penge, når vindmøllerne snurrer og solens stråler rammer solcellerne," siger Troels Skipper.

Flere timer med elpris omkring eller under 0 kr.
Det er endnu fortsat prognoser, men alt tyder på, at mange timer hen over påskelørdag, påskedag og anden påskedag byder på meget billig strøm.

Som det ser ud lige nu, vil både danskere i Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2) opleve elpriser omkring eller under 0 kr. i timerne 13-15 påskelørdag, 10-16 påskedag og 11-15 anden påskedag.

Den laveste kWh-pris i helligdagene ser ud til at være påskedag (søndag 5. april) kl. 14-15, hvor elprisen ifølge de aktuelle prognoser ser ud til at dykke til -0,17 kr. (DK1). 

Prognoserne viser også, at strømprisen ikke ser ud til at overstige 1,5 kr. pr. kWh i påskedagene.

"Som altid er det gode råd at holde øje med elprisen og indrette sig derefter. Der er penge at spare ved at udnytte prisudsvingene. Så overvej at sætte elbilen til at lade op samtidig med, at du sætter lammekøllen til påskefrokosten i ovnen påskedag eller anden påskedag - det koster næsten ingenting," siger Troels Skipper.

Da der er tale om prognoser, er det dog fortsat med en vis usikkerhed. Ændringer i vejrforhold mv. kan betyde både højere og lavere reelle elpriser. 

*Strømmen er gratis, når den rene elpris er 0 kr. eller derunder. Ud over den rene el betaler elkunder også for transport af strømmen til Energinet og det lokale netselskab (tariffer) og moms og afgifter til staten. Dertil kommer evt. abonnement og kWh-tillæg til elselskabet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hjemmeladeboks til elbil
Hjemmeladeboks til elbil
Download
Troels Skipper, produktchef for el i energiselskabet OK
Troels Skipper, produktchef for el i energiselskabet OK
Download
  • OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
  • OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
  • OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
  • OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
  • OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye