OK bliver officiel grøn energipartner til NorthSide

Når dørene bliver slået op til NorthSide 2023 i Eskelunden i Aarhus fra d. 1.-3. juni, venter der tre gode dage med højt humør, feststemning og magiske koncerter. Og mens musikken spiller, og sommersolen skinner, kan festivalgæsterne for andet år i træk glæde sig over, at strømmen ikke længere kommer fra diesel-drevne generatorer, men i stedet fra elnettet, hvor den er kompenseret med grønne certifikater.
Udover grøn strøm leverer energiselskabet OK HVO Biodiesel til NorthSide-festivalens maskinpark og stiller også batteridrevne ladestandere til rådighed.
Bæredygtighed i fokus
”I OK ønsker vi at tage medansvar for klimaet og bidrage aktivt til den grønne omstilling. Derfor er det helt naturligt for os at indgå et partnerskab med NorthSide, som har manifesteret sig som Danmarks mest bæredygtige festival. Vi er meget glade og stolte over at fortsætte vores gode energisamarbejde med NorthSide-festivalen,” siger René Toldbod, der er HR- og Kommunikationsdirektør i OK.
NorthSide er også begejstrede for samarbejdet med OK, da det understøtter ambitionen om at være en bæredygtig festival.
”Omlægningen til grøn strøm er en milepæl for vores ambitioner for fremtidens festival. Ikke nok med at det nedbringer vores CO2-udledning betragteligt, så er det også med til at facilitere de næste skridt på rejsen. De transportable ladestandere fra OK har nemlig muliggjort, at vi også har kunne sætte gang i arbejdet med at transformere vores transport- og logistikløsninger til el-drevne versioner, som er én af de næste store ting, vi arbejder på,” forklarer bæredygtighedsansvarlig Martin Thim fra NorthSide.
Mød OK på NorthSide 2023
Energiselskabet OK er at finde på dette års NorthSide og ser frem til at møde mange glade og festlige festivalgæster. Ønsker man at vinde fede hovedpræmier eller få sig en hyggelig snak, kan man kigge forbi OK’s Tiny House.
”Som et led i vores energisamarbejde med NorthSide står vi klar på festivalpladsen til at indgå i sjove og givende dialoger med festivalgæsterne. Vi vil gerne gøre opmærksom på OK’s grønne dagsorden som energiselskab og samtidig bidrage til at sprede feststemning ved at afholde sjove konkurrencer, der understøtter festivalånden,” siger Katrine Marie Striboll-Bjærge, der er Employer Branding Specialist i OK.
Fakta: Hvad er HVO Biodiesel?
HVO (Hydrated Vegetable Oil) Biodiesel er et alternativ til almindelig diesel, der er 100 procent biologisk. Selvom biodieselen er biologisk, har den samme tekniske egenskaber som fossil diesel. Til gengæld udleder man med HVO op til 90 procent mindre CO2 og reducerer NOx-gasser med op til 30 procent.
Fakta: Hvad er grøn strøm?
Grøn strøm er en betegnelse for el, som er produceret og transporteret ved hjælp af vedvarende energikilder, såsom sol, vind, biogas, biomasse eller geotermisk energi. Med andre ord: El produceret på en CO2-neutral måde.
Som leverandør af grøn strøm køber OK certifikater fra vedvarende energikilder svarende til den mængde af energi, som NorthSide bruger. Det betyder, at strømforbruget til elguitarer, forstærkere, madboder osv. kommer fra bæredygtige energikilder som f.eks. danske vindmøller.
Læs mere om samarbejdets betydning for NorthSide-festivalen: https://northside.dk/wp-content/uploads/2023/03/NS_baeredygtighedsrapport_2022.pdf
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
App til bilisten løb med Danish Digital Award15.5.2023 08:41:08 CEST | Pressemeddelelse
OK's app til alt fra tankning og opladning til parkering og bilvask vandt fredag aften guld ved Danish Digital Awards i kategorien Costumer Experience. Appen fra energiselskabet OK har været med til at ændre adfærdsmønstre hos kunderne
Står du uden mulighed for fjernvarmeforsyning?15.5.2023 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange boligejere tror, at det er en katastrofe, hvis deres husstand ikke bliver tilbudt fjernvarmeforsyning. Men det er langt fra tilfældet, for der findes andre gode opvarmningsmuligheder
OK Mobil bliver til CBB Mobil11.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telenor har købt mobilselskabet OK Mobil, som fremover bliver en del af Telenor-familien og bydes kærligt velkommen hos CBB Mobil. Kunderne fortsætter således på samme netværk som hidtil samt med samme priser og sim-kort – men med mere indhold i abonnementet
Rækkeviddeangst? Sådan kører du mere effektivt i elbilen3.5.2023 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv. Her får du ikke række tips, så du allerede fra næste køretur får flere kilometer ud af bilen og sparer på strømmen
OK vinder Vejdirektoratets udbud1.5.2023 12:50:59 CEST | Pressemeddelelse
OK har vundet et nyt udbud af ladestandere på to af Vejdirektoratets rastepladser, Storkereden og Lærkereden. OK etablerer i den forbindelse lynladestandere på begge rastepladser samt en OK-Plus butik i Storkeredens eksisterende bygning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum