OK ansætter ny marketingdirektør
Marianne Skaanning Ebbesen bliver ny marketingdirektør i energiselskabet OK. Hun kommer fra en stilling i mediekoncernen JFM og tiltræder sin nye stilling i OK den 19. juni
OK a.m.b.a. har fundet sin nye marketingdirektør i form af 43-årige Marianne Skaanning Ebbesen, der senest har været ansvarlig for forretningsudvikling, kommunikation og marketing i JFM. Hun har desuden stor erfaring fra energibranchen, hvor hun blandt andet var med til at skabe Norlys-brandet.
CCO Michael Lamberth glæder sig over ansættelsen af Marianne Skaanning Ebbesen og takker samtidig den afgående marketingdirektør Ole Kjeldgaard, som har valgt at gå på pension, for en fornem indsats i OK igennem mange år.
”Marianne Skaanning Ebbesen har en lang karriere inden for marketing, kommunikation og ledelse bag sig, og så har hun ovenikøbet et godt kendskab til energibranchen, hvor hun har haft ansvar for at bygge brandfundament, marketingstrategier og sikre en digital og datadrevet retning. Det er noget, vi har brug for at udvikle videre på i en tid, hvor OK er under transformation, og hvor målet er at gøre OK’s grønne løsninger attraktive og tilgængelige for kunderne,” siger Michael Lamberth.
”Der skal samtidig lyde en stor tak til Ole Kjeldgaard, der igennem de sidste 26 år har bygget marketingfunktionen op til det, den er i dag, hvor OK jo har et virkelig godt omdømme,” tilføjer han.
Et OK i forandring
OK har i de senere år opnået en betydelig vækst på stort set alle forretningsområder og er gået ind på nye områder som varmepumpemarkedet, markedet for e-mobilitet og investerer generelt massivt i elmarkedet.
Denne udvikling er heller ikke gået den kommende marketingdirektør næse forbi, og hun betegner jobbet i OK som det perfekte match for hende.
”Nye markeder og nye strategier betyder også en ny marketing-indsats i OK, og det er noget, jeg har stor erfaring i. Samtidig deler jeg værdier med OK, og jeg kender energibranchen og den sympatiske ejerform, OK har. Jeg glæder mig helt vildt til at tage den her opgave på mig, og jeg ser samtidig frem til at skulle forvalte Oles (Kjeldgaard, red.) arv,” siger Marianne Skaanning Ebbesen.
Marianne Skaanning Ebbesen er uddannet i medievidenskab og har beskæftiget sig med medier, marketing og branding både på bureau, i det offentlige, i energi-/tele-branchen og senest i en mediekoncern.
Om Marianne Skaanning Ebbesen
OK’s kommende marketingdirektør er uddannet i medievidenskab på Aarhus Universitet i 2008. Hun har tidligere arbejdet som citychef i Tønder Kommune, projektleder på bureau, kommunikationschef i SE og i Norlys, CMO i Norlys og senest i mediekoncernen JFM med ansvar for forretningsudvikling, kommunikation og marketing. Privat bor Marianne Skaanning Ebbesen i Ribe og har tre børn på 12, 14 og 18 år.
Marianne Skaanning Ebbesen tiltræder sin stilling i OK mandag 19. juni.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK udvider ladeinfrastrukturen i flere danske kommuner2.5.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OK er i fuld gang med at tilføje flere tusinde nye ladepunkter på tværs af hele landet, så det bliver endnu nemmere at være elbilist
Optimér dit strømforbrug: I de solrige eftermiddagstimer får du mest el for pengene29.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Førhen var strømmen billigst om natten, men nu er det i stigende grad i de solrige eftermiddagstimer, at elkunderne kan få mest el for pengene. Få tips til at udnytte de billige timer her
OK giver brugte ladebokse nyt liv11.4.2024 08:20:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2024 kan OK’s private kunder vælge at leje en brugt ladeboks. Lanceringen af denne cirkulære løsning skal fremme genbrug og mindske nyindkøb
OK-chaufførteam underviser skolebørn i trafiksikkerhed10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den landsdækkende kampagne OK på Vej består af en række skolebesøg, hvor et chaufførteam fra OK underviser elever på mellemtrinnet i trafiksikkerhed og supplerer med praktiske øvelser ved en tankvogn i skolegården. I den kommende uge besøger OK den første skole, som er Lindevangskolen på Frederiksberg
OK vinder nyt udbud til elbiler i Nordsjælland8.4.2024 12:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Gribskov Kommune har for nylig afgjort et nyt udbud om offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler, og i den forbindelse skal energiselskabet OK hjælpe med at løse behovet for flere ladepunkter i den nordsjællandske kommune
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum