Øget hjemmearbejde kan udløse stor samfundsøkonomisk gevinst

Arbejder lønmodtagere hjemme én dag mere om måneden, kan samfundet opnå en gevinst på 4 mia. kr. Det skyldes især, at lønmodtagerne skal bruge færre penge og mindre tid på transport, hvilket medfører mindre trængsel, mindre forurening og færre trafikuheld, viser ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet, Small Great Nation.
Coronakrisen har fået mange virksomheder og medarbejdere til at se mere positivt på hjemmearbejde. Det kan være fordi, mange arbejdspladser har investeret i bedre it-understøttelse af hjemmearbejde, og fordi ledere og medarbejderne er blevet mere fortrolige med hjemmearbejde. Coronakrisen kan altså have åbnet nogle muligheder for hjemmearbejde, som ikke var til stede før.
”Transporttid er for mange mennesker lig med spildtid. Når folk arbejder hjemme, frigøres nogle timer, som fx kan bruges sammen med familie og venner eller til at arbejde mere. Mulighederne for hjemmearbejde ser ud til at være blevet forbedret som følge af coronakrisen, og samfundet kan derfor opnå en betydelig gevinst,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
En del af den frigjorte tid, som tidligere blev brugt på transport til og fra arbejde, vil i stedet blive brugt på at arbejde mere. Samlet set viser beregningerne, at arbejdsudbuddet vil stige, med hvad der svarer til 2.200 fuldtidspersoner, hvis lønmodtagerne i gennemsnit har en hjemmearbejdsdag mere om måneden. Det større arbejdsudbud medfører også, at BNP vil vokse med omkring 1,7 mia. kr.
Erhvervslivet gearet til hjemmearbejde
For at begrænse smittespredningen af coronavirus har mange offentlige og private arbejdspladser indført mere hjemmearbejde. Ifølge Anders Dons, Nordisk CEO i Deloitte, er erhvervslivet i høj grad gearet til øget hjemmearbejde, hvilket kan bidrage til at udløse de samfundsøkonomiske gevinster:
”Coronakrisen har været med til at nedbryde myter og accelerere trends i forhold til hjemmearbejde. Der er mange fordele ved hjemmearbejde, herunder mindre stress forbundet med rejse og transport, og samtidig er vi blevet bevidste om, hvornår det er vigtigt at mødes. Derfor ser mange virksomheder mere positivt på hjemmearbejde som følge af coronakrisen,” siger Anders Dons, Nordisk CEO i Deloitte.
Det er dog ikke alle arbejdsopgaver, som nødvendigvis er velegnede til hjemmearbejde. Fx kan det give god mening at sidde sammen omkring kreative processer såsom ideudvikling. Derudover kan meget hjemmearbejde føre til øget social isolation. Hjemmearbejde bør derfor tilrettelægges, så det giver mening ift. arbejdsopgaver og medarbejdernes situation.
NB: Analysen er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org
Johannes Nørgaard, presseansvarlig i Deloitte: 608634444 / jonoergaard@deloitte.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
Ny Deloitte-rapport peger på særlig gruppe virksomheder som Danmarks næste vækstmotor7.10.2025 11:22:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Deloitte kaster lys på en hidtil overset gruppe virksomheder i Danmark: De såkaldt "etablerede scalers" med mindst 100 ansatte og en årlig vækst på mindst 10 procent over fem år. De er en afgørende drivkraft for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne. Men indtil nu har de manglet bevågenhed og politisk fokus.
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




