Ofre for elulykker har øget sygefravær
Elulykker kan få mærkbare og langvarige konsekvenser, viser delresultat fra en stor undersøgelse

”Personer, der har været ude for en elulykke, har både mere sygefravær og flere lægebesøg end andre, men også en lavere arbejdsmarkedstilknytning.”
Så klar er opsummeringen af et delresultat fra en stor undersøgelse af følger efter elulykker. Undersøgelsen gennemføres af forskere på Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, i samarbejde med Dansk El-Forbund (DEF), og delresultatet omtales i fagbladet Elektrikeren.
Tendensen ses både lige efter ulykken og fem år efter. Den ses også, uanset om personer med elulykker bag sig sammenlignes med personer med andre ulykker eller med personer i samme beskæftigelse.
Ifølge forskerne er der tale om ’robuste resultater’. Og de forstærkes, når de alvorligste ulykker undersøges for sig, fortæller opsummeringen.
Resultaterne kommer fra et registerstudie, der er lavet sideløbende med en kombineret spørgeskema- og forløbsundersøgelse. Her deltog en stor gruppe DEF-medlemmer fra efteråret 2019 frem til forsommeren 2020. Resultatet af denne del afventes fortsat.
I registerstudiet undersøgte forskerne 14.112 elulykker over en periode på 18 år via Landspatientregistret, Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, DREAM-registret og Sygesikringsregistret. Personerne med disse ulykker blev sammenlignet med personer, der har været ude for andre typer ulykker og personer med tilsvarende beskæftigelse.
Konklusionen er så klar, at forbundssekretær Lene Christiansen, der i DEF har været involveret i projektet, tør konstatere, at den underbygger den antagelse, der lå forud:
– Vi har hele tiden vidst, at elulykker er usunde både på kort og på længere sigt. Men der har manglet videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem stød og blandt andet efterfølgende sygdom. Den sammenhæng ser ud til at blive klart bestyrket her, siger hun med det forbehold, at hun har set opsummeringen og ikke detaljerne.
Resultaterne fra registerstudiet er efter Elektrikerens redaktionelle afslutning offentliggjort i en videnskabelig artikel: Contacts with general practitioner, sick leave and work participation after electrical injuries: a register-based, matched cohort study. Doi:10.1136/oemed-2020-106858. Forfattere: Karin Biering, Jesper Medom Vestergaard, Kent Jacob Nielsen, Ole Carstensen, Anette Kærgaard.
Artiklen kan ses her: https://oem.bmj.com/content/early/2020/11/02/oemed-2020-106858
Læs omtalen i Elektrikeren på side 27: http://mags.otw.dk/danskelforbund/828/27
Billeder

Links
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Elektrikere: Kritik af arbejdsforhold ved fiberarbejde26.1.2021 10:01:47 CET | Pressemeddelelse
Det halter med arbejdsmiljøet i fiberbranchen, hvor både elektrikere og ufaglærte arbejder med tilslutning af fibernetværket, der skal sikre danskerne hurtigt internet. Nu sætter Dansk El-Forbund fokus på løn- og arbejdsvilkårene blandt landets fiberteknikere
Elektrikere holder lønskruen i vandet8.12.2020 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medlemmerne af Dansk El-Forbund har oplevet en vis lønfremgang i 2020
Ung elektriker scorer 130.000 kroner på løntjek10.11.2020 10:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyudlært elektriker fik tjekket lønsedlen i sin lokalafdeling i Dansk El-Forbund. Nu har han fået en efterbetaling fra sin tidligere virksomhed på knap 130.000 kroner
Fagforbund: Ny pensionsaftale er historisk10.10.2020 14:29:25 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om tidlig pension vil skabe mere tryghed for dem med de hårdeste arbejdsliv, mener de fire forbund i Alliancen for en værdig tilbagetrækning
Farlig vejledning til elbilejere22.9.2020 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagbladet Elektrikeren kan igen dokumentere farlig rådgivning fra forhandlere af ladestandere til elbiler. Aktører og organisationer i elbilbranchen advarer om sikkerhedsmæssige konsekvenser og mod branchens ’lykkeriddere’
Alliance i opråb til Christiansborg: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst18.8.2020 14:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på regeringens lancering af en model for ret til tidlig pension kommer Alliancen for en værdig tilbagetrækning med et istemmende opråb til alle Folketingets partier: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst ved at indføre en tilbagetrækningsordning for dem med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum