Ø-mærket fylder 30 år
2.1.2020 11:55:19 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Ingen andre i verden køber så mange økologiske varer pr. indbygger som danskerne. Æren for det, kan i høj grad tilskrives det røde ø-mærke, som fylder 30 år i 2020. Mærkets og økologiens succes har desuden været medvirkende til sundhedsgevinster for mennesker og dyr, samt mere omtanke for grundvand og natur. Inden mærket runder det næste skarpe hjørne, er Økologisk Landsforenings mål, at endnu flere økologiske varer lander i danskernes indkøbskurve, og at økologien tages til nye bæredygtige højder.
”Økologien er blevet voksen og velkonsolideret, men den må aldrig læne sig tilbage og blive doven. Ø-mærkets 30-årige styrke og økologiens stabile vækst skal bruges til at gå et skridt videre, så forbrugerne får endnu flere og endnu bedre muligheder for at træffe bæredygtige valg i fremtiden,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Salget af økologiske varer har været konstant stigende gennem samtlige 30 år, og ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Økologisk Landsforening, forventer 74 pct. af danskerne at købe mere økologi fremover.
”Hvor forbrugerne tidligere havde fokus på basisvarer inden for mejeri og grønt, ønsker de nu også mere niche- og trendprægede produkter fx inden for drikkevarer, snacks og chokolade. Det betyder, at der kommer flere nye, mindre virksomheder på banen, og at de eksisterende udvider deres sortiment,” siger han.
Økologisk Landsforening markerer 30 året for ø-mærket med at sætte et konkret og ambitiøst mål for, hvor økologien er om ti år.
”Kigger vi historisk på økologiens vækst og succes, tør vi godt at sætte overlæggeren højt. Vi tror på, at det økologiske landbrugsareal er på 30 pct., og at de økologiske varer udgør 30 pct. af det samlede varekøb i 2030,” siger Per Kølster.
”Derudover arbejder vi intensivt på, at økologerne er dem, som står forrest for at løse klimaudfordringerne i landbruget, så vi tager vores del af ansvaret.”
Ø-mærkets 30-års fødselsdag bliver fejret i hele 2020 med kampagner og forskellige aktiviteter.
FAKTA – VIDSTE DU:
• At knap 14 pct. af danskerne fødevareindkøb er økologisk
• At det økologiske landbrugsareal i Danmark er steget med 86 pct. siden 2007
• At Dansk Naturmælk var et af de første produkter, som fik det røde ø-mærke
• At Danmark var det første land i verden, som fik sin egen økologilov i 1987
• At grøntproducenter som Søris og Søbogaard har brugt ø-mærket lige siden 1990
• At de økologiske varer i 1991 for første gang fik deres egne hyldeforkanter og butiksskilte, så forbrugerne kunne finde vej til varerne i butikkerne
Kontakter
Per Kølster, formand Økologisk Landsforening, tlf. 2222 0737, pk@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening, tlf. 25 42 93 02, vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
