Nyudnævnt områdedirektør i Middelfart Sparekasse fylder 60 år
5.8.2022 14:34:24 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Kim Bjørn Kristensen, Ferritslev, har haft sin daglige gang i Middelfart Sparekasses hovedsæde i Middelfart siden 2015, hvor han blev ansat som IT-chef. 1. marts i år blev han imidlertid udnævnt til områdedirektør med ansvar for digitalisering og processer og fik dermed det ledelsesmæssige ansvar for flere stabsafdelinger, som allerede arbejdede tæt sammen. Herunder IT, Administrationsafdelingen, MS Telefonservice, MS Fælles Privat og MS Fælles Erhverv.
Kim Bjørn Kristensen er gift med Grete, som ligeledes arbejder i finanssektoren. Sammen har de Rasmus og Jonas på henholdsvis 27 og 24 år. Ud over sin knap så mundrette stillingsbetegnelse i Sparekassen bærer Kim Bjørn Kristensens også titel af farfar, nemlig til lille Frida, som heldigvis bor blot 15 minutter væk fra sine bedsteforældre.
Fritiden bruges således gerne sammen med familien - og så vidt muligt i campingvognen, som har ligget fast i Nyborg i snart 10 år. For Kim Bjørn Kristensen er campinglivet lig med total afslapning, og efter 10 år er han og fruen stadig ikke trætte af at gå ture i Nyborg og omegn.
Senest har de endda udvidet vognparken med et par el-cykler, så rækkevidden ud i området bliver længere.
Når pulsen i ny og næ skal helt op, bliver det dog uden hjælpemotor. Så snørrer Kim Bjørn Kristensen løbeskoene og løber en tur ud i det grønne.
Billeder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Stor fremgang for sparekasse i imagemåling29.1.2026 09:30:44 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har prøvet det flere gange, og nu er finansvirksomheden tilbage på toppen i den undersøgelse om medarbejderimage, som FinansWatch og Wilke netop har udgivet for 2025.
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn27.10.2025 13:20:09 CET | Pressemeddelelse
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
