Nytårsgaver på vej til Mariagerfjord
2.1.2019 10:10:02 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Januar kan for mange danskere være et økonomisk træk i håndbremsen efter julens fest og gavmildhed. Men over 50.000 pensionister hos PensionDanmark vil i stedet opleve, at deres pensionsudbetalinger fremadrettet stiger med mellem 5-25 procent. 536 af dem bor i Mariagerfjord Kommune.
”Vi justerer, så de fleste pensionister hos PensionDanmark fra januar vil få mærkbart højere udbetalinger fra den livsvarige pension,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.
De højere udbetalinger sker samtidig med, at de fleste andre danske pensionskunder oplever, at forventninger til højere levealder og lavere afkast de kommende år betyder, at de skal sænke forventningerne til udbetalinger fra pensionsopsparingen en anelse.
Når PensionDanmark alligevel kan gå mod strømmen, skyldes det blandt andet, at arbejdsmarkedspensionsselskabet - med mange almindelige lønmodtagere som håndværkere, chauffører, frisører og rengøringsassistenter blandt medlemmerne - har reserveret penge til en såkaldt udjævningsmekanisme. Den gør det muligt, at pensionisternes udbetalinger løbende kan sættes op, hvis priserne stiger.
”Vi har måske været for forsigtige med at holde medlemmernes udbetalinger på et niveau, hvor de har undgået større udsving i deres udbetalinger, når renter, afkast eller priserne i supermarkedet slog nogle slag undervejs. Vi mener nu, at vi har fundet en bedre balance, så pensionisterne får flere penge i hånden hver måned uden, at de samtidig står over for en unødigt stor risiko for, at udbetalingerne sættes ned igen,” forklarer Torben Möger Pedersen.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Faktaboks
Fakta om udjævningsmekanismen
Udbetalinger til pensionister kan svinge med udviklingen i afkast, forventninger til medlemmernes levetid og renteniveauet. For at dæmpe konsekvenserne af disse svingninger fastlægges udbetalingerne i PensionDanmark med plads til en reserve, der kan aktiveres, så det enkelte medlems udbetalinger kan stige, hvis priserne stiger.
PensionDanmarks justering betyder, at over 51.000 pensionister fra januar 2019 får mellem 5-25 procent mere udbetalt, end de gjorde i december 2018. Meget få pensionister vil opleve, at deres udbetaling enten stiger med under 5 procent eller med 25-30 procent.
Stigningerne i udbetalinger til pensionisterne gælder på den livsvarige pension, som pensionisterne modtager hver måned hele livet fra, de går på pension. Eventuel ratepension eller aldersopsparing er ikke berørt af justeringen.
PensionDanmarks seneste justering betyder samtidig, at der vil være plads til færre reguleringer fremadrettet og en lidt større mulighed for, at udbetalingerne skal justeres ned igen.
Nøgleord
Billeder


Information om PensionDanmark
PensionDanmark er et kundeejet arbejdsmarkedspensionsselskab, hvor 729.000 lønmodtagere har deres pensionsordning. Hele overskuddet går til medlemmerne. Vores mission er at forvalte og udvikle arbejdsmarkedsforankrede pensions- og forsikringsordninger på en måde, som skaber mest mulig værdi for medlemmer, virksomheder og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark køber prominent ejendom på Rådhuspladsen8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber den historiske ejendom Absalons Gaard på Rådhuspladsen i København af ejendomsselskabet Savills Invemstment Management.
PensionDanmarks CIO stopper efter mere end to årtier3.9.2026 13:33:07 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmarks investeringsdirektør (CIO), Claus Stampe, fratræder ved udgangen af januar 2027 efter mere end 23 år i spidsen for pensionsselskabets investeringsfunktion.
PensionDanmark vinder pris for ventureinvesteringer25.8.2026 15:43:36 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark modtager prisen "Building Tomorrow's Europe Award" for sit arbejde med at investere langsigtet pensionskapital i innovation, vækst og udviklingen af fremtidens virksomheder i Europa.
Stort skridt i opgraderingen af Danmarks kaserner18.8.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Det markerer et historisk løft af Forsvarets faciliteter, der skal skabe moderne og tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige.
PensionDanmark investerer i 229 nye boliger i Herlev9.7.2026 09:44:30 CEST | Pressemeddelelse
Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren SVANEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
