Brammer A/S

Nytænkning: Træk forbrugsprodukter i industrien som en sodavand

Del
Brammer lancerer nu deres industrielle automatservice Invend til de danske industrivirksomheder. Kunderne hos Brammer sparede i 2015 ni millioner kroner ved at bruge de 1300 opstillede Invendautomater.

Som gæst på Hannover-messen kunne man sammen med Barack Obama, Angela Merkel og mere end 190.000 andre besøgende møde blandt andet Brammer, der på standen præsenterede deres populære automatservice Indvend. Dette enkle og nytænkende tiltag bliver med stor forventning nu lanceret på det danske marked.

I løbet af de seneste tre år har Brammer installeret mere end 1300 Invend-automater på tværs af Europa, og det har sikret virksomhedens kunder store besparelser. Vi glæder os derfor helt vildt til at præsentere Invend for vores mange kunder i Danmark inden for praktisk talt alle brancher, fortæller Jan Lauritzen.

Invend er en automat, der kan placeres i alle industrivirksomheder, og med den kan medarbejderne let og hurtigt trække nødvendige produkter som håndværktøj, smøremidler, handsker og batterier på samme måde, som de trækker en sodavand. Alle ”køb” i automaten er koblet til et personligt medarbejderkort, der giver virksomheden overblik og sikrer, at den enkelte ansatte kun trækker dét, vedkommende har brug for. Ved på den måde at nedsætte forbruget eliminerer Indvend unødvendigt indkøb og lagerføring og de dertil knyttede omkostninger. Indvend medfører typisk en forbrugsreduktion på disse produkter på 25-40 %, mens nogle kunder melder om endnu større besparelser.

Brammer genopfylder automaten

Produktiviteten i en virksomhed kan af og til lide under, at medarbejderne skal gå et stykke vej fra deres arbejdsstation for at hente produkter fra centrallageret. Samtidig kan manglende tilgængelighed til sikkerheds- og sundhedsartikler og personlige værnemidler have alvorlige konsekvenser. Invend-automater er placeret strategiske steder rundt omkring i fabrikken, de er åbne døgnet rundt og kan sættes op til at indeholde de produkter, der bruges mest ved hvert sted. Det betyder mindre spildtid i forbindelse med lagerbesøg og bedre tilgængelighed til sikkerhedsudstyr. Samtidig reducerer Indvend risikoen for at løbe tør for et produkt samt den produktionsnedgang, det måtte aflede. Når indholdet er faldet til et vist niveau, sendes der en automatisk besked til Brammers Invend-team, som kommer og genopfylder maskinen.

– Vi er begejstrede for at se, at vores Invend-kunder tværs over Europa melder om betydelige reduktioner i forbruget af industrielle forbrugsvarer. Konceptet er lige så enkelt, som det er genialt, og jeg er sikker på, at de danske industrivirksomheder tager Invend til sig, siger Jan Lauritzen.

Nøgleord

Kontakter

Jan Lauritzen
Adm. Direktør, Brammer A/S
(+45) 21 22 65 43
jan.lauritzen@brammer.biz

Billeder

Brammer Invend er fuldautomatisk og Brammers egne medarbejdere sørger for, at automaten konstant er fyldt og funktionsdygtig. Foto: PR.
Brammer Invend er fuldautomatisk og Brammers egne medarbejdere sørger for, at automaten konstant er fyldt og funktionsdygtig. Foto: PR.
Download
I samarbejde med Brammer aftales det, hvilke produkter der er relevante for den enkelte virksomhed. Brammer sørger derefter for den rette størrelse og indretning af automaten. Foto: PR.
I samarbejde med Brammer aftales det, hvilke produkter der er relevante for den enkelte virksomhed. Brammer sørger derefter for den rette størrelse og indretning af automaten. Foto: PR.
Download
Med Invend kan medarbejderne let og hurtigt trække nødvendige produkter som håndværktøj og batterier på samme måde, som de trækker en sodavand. Foto: PR.
Med Invend kan medarbejderne let og hurtigt trække nødvendige produkter som håndværktøj og batterier på samme måde, som de trækker en sodavand. Foto: PR.
Download
Operatørene kan kun tage de varer, der er tilknyttet deres arbejdsopgaver, hvilket sikrer, at de kun tager det, de har brug for og i den kvalitet, der er behov for. Foto: PR.
Operatørene kan kun tage de varer, der er tilknyttet deres arbejdsopgaver, hvilket sikrer, at de kun tager det, de har brug for og i den kvalitet, der er behov for. Foto: PR.
Download

Links

Information om Brammer A/S

Brammer A/S
Brammer A/S
Cedervej 2
8462 Harlev J

+45 76 408 700http://www.brammer.dk

Brammer A/S er med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og dens omfattende, paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Omsætningen udgjorde i 2013 omkring en milliard euro. Brammer overtog i januar 2014 Lönne Scandinavia med selskaber i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som ved indgangen til 2015 alle skiftede navn til Brammer. Det danske selskab, Brammer A/S, er beliggende i Harlev ved Aarhus. www.brammer.biz

Følg pressemeddelelser fra Brammer A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brammer A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye