Nyt website: Børnebiffen i dagtilbud
6.2.2023 09:46:37 CET | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse

Børn skal opleve, forstå og skabe levende billeder. Det er kodeordene for Det Danske Filminstitut, der står bag det nye, gratis website `Børnebiffen i dagtilbud´. Det rummer over 400 kortfilm og mange sjove, kreative og lærerige aktiviteter, der tager udgangspunkt i film.
Målet er at gøre børn til aktive mediebrugere og styrke fundamentet for deres kulturelle og digitale dannelse. Målgruppen er børn på 3-6 år i dagtilbud og deres voksne.
Se websitet 'Børnebiffen i dagtilbud'
Gratis og nem at bruge
`Børnebiffen i dagtilbud´ er enkel og fleksibel at bruge i den pædagogiske dagligdag. Websitet rummer guidede forløb med aktiviteter og korte film fra hele verden. Filmene er udvalgt af Filminstituttet med fokus på kulturel mangfoldighed og høj kunstnerisk kvalitet.
Aktiviteterne på sitet har fokus på fællesskab, dialog og kreativ leg. Børn og pædagoger kan fx se film sammen og tale om oplevelsen, eller børnene kan fotografere og optage lyd indendørs og udendørs. Der er også mere avancerede aktiviteter, hvor børnene blandt andet kan lave deres egne, små animationsfilm. Alle aktiviteterne tager afsæt i den pædagogiske læreplan.
Det eneste, der skal til for at bruge websitet, er en computer, tablet eller smartphone samt internetforbindelse og et UNI-Login, som er gratis for dagtilbud.
Websitet er en videreudvikling af appen `Filmcentralen for de yngste´, som nu skifter navn til `Børnebiffen i dagtilbud´.
Styrker sprog og fællesskab
De mediepædagogiske aktiviteter er udviklet i tæt samarbejde med pædagoger i en række dagtilbud landet over, Skoletjenesten, Kulturregion Fyn og UCC. Undervejs er der udført følgeforskning, som viser, at aktiviteterne blandt andet er gode til at træne samarbejde og sprog, styrker fællesskabet og har inkluderende potentiale. ’Børnebiffen i dagtilbud’ kan ændre børns passive film- og mediebrug til aktiv film- og medieforståelse.
Børnebiffen – online og i biografen
`Børnebiffen i dagtilbud´ er det nyeste skud på stammen af Filminstituttets tilbud til de 3-6-årige og deres voksne. Børnebiffen er også en populær filmordning, der viser korte børnefilm i biografer over hele landet, bl.a. som fast tilbud i Cinemateket. Desuden kan man se filmene derhjemme via bibliotekernes streamingsite `Børnebiffen.dk´. Filminstituttet samarbejder med Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber samt Danske Biblioteks Center (DBC Digital) om de forskellige Børnebiffen-tilbud.
`Børnebiffen i dagtilbud´ adskiller sig fra de øvrige Børnebiffen-tilbud ved at have et pædagogisk fokus med mange aktiviteter. Det lægger sig i forlængelse af Filminstituttets digitale læringsuniverser `Filmcentralen/Grundskolen´ og `Filmcentralen/Gymnasiet´, der rummer film, undervisningsmaterialer og filmleksikon. Ambitionen er at formidle filmkultur i øjenhøjde med børn og unge gennem hele deres opvækst.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte GieseProjektlederDet Danske Filminstitut
Tlf:+45 2332 9030charlotg@dfi.dkBilleder








Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Tre danske Oscar-bud24.8.2026 16:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Den danske Oscar-komité har udvalgt tre film, der tager det næste skridt videre mod kåringen af Danmarks Oscar-kandidat: ’KVINDE UKENDT, ’Dobbeltfejl’ og 'Hjem'. Den endelige kandidat udpeges den 25. september.
Ny leder af New Danish Screen14.8.2026 11:11:24 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet har ansat Ditte Milsted som ny leder af støtteordningen for talentudvikling, New Danish Screen.
Farveeksplosioner i Sovjetunionens skygge7.8.2026 12:55:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra 12. august til 30. september sætter Cinemateket fokus på en af filmhistoriens mest originale filmskabere med serien Sergej Paradjanovs filmkunst – de udødelige og de ukendte.
Oplev solformørkelsen fra Filmtaget5.8.2026 13:07:51 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket inviterer til solfilm – og en himmelsk solformørkelsesaften med fri entré den 12. august.
Dansk debutfilm udtaget til San Sebastián30.7.2026 11:57:45 CEST | Pressemeddelelse
Marlene Emilie Lyngstads debutfilm ’Cute’ får verdenspremiere i New Directors Competition på San Sebastián Film Festival, en af Europas mest anerkendte filmfestivaler. Også den norsk-danske koproduktion 'Markens grøde' er udtaget til festivalen, der finder sted 18.-26. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
