Farveeksplosioner i Sovjetunionens skygge
7.8.2026 12:55:52 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Fra 12. august til 30. september sætter Cinemateket fokus på en af filmhistoriens mest originale filmskabere med serien Sergej Paradjanovs filmkunst – de udødelige og de ukendte.

Sergej Paradjanov (1924-1990) står bag nogle af filmhistoriens mest nyskabende og visuelt overdådige værker. Med klassikere som ’Shadows of Forgotten Ancestors’ (1965) og ’The Color of Pomegranates’ (1968) udviklede han et poetisk filmsprog, der inspirerede instruktører som Tarkovskij, Fellini og Godard. Hans kompromisløse kunstneriske stil bragte ham imidlertid også på kant med de sovjetiske myndigheder, som censurerede og fængslede ham.
”Serien samler alle Paradjanovs syv spillefilm. Både hans internationalt berømte mesterværker og sjældne værker, som aldrig tidligere har været vist i Danmark – i helt nye digitale biografkopier,” siger Oscar Pedersen, ledende programredaktør i Cinemateket.
For tiden dukker klip og billeder fra Paradjanovs film op i stort tal på Instagram, Letterboxd og TikTok, og de er iøjnefaldende: Farverige ritualer, middelalderlige kostumer, noget der ligner malerier i bevægelse.
”Det er spændende at se, hvordan Paradjanov har fået et helt nyt liv – både blandt filmkendere og nye yngre publikummer, som opdager ham gennem sociale medier. Det er noget, vi er stolte af at kunne bringe ind i Cinemateket: En kunstner, der både er en del af filmhistorien og samtidig føles aktuel og levende,” siger Oscar Pedersen.
Serien er kurateret af Rasmus Brendstrup og arrangeret i samarbejde med Parajanov-Vartanov Institute, Centralasiatisk Selskab, Ukraine House, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet samt Georgiens Ambassade.
Sergej Paradjanovs filmkunst – de udødelige og de ukendte vises i Cinemateket fra 12. august til 30. september.
Kontakter
Rasmus BrendstrupCinemateket
Tlf:+45 2889 5789rasmusb@dfi.dkBilleder
Links
Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Oplev solformørkelsen fra Filmtaget5.8.2026 13:07:51 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket inviterer til solfilm – og en himmelsk solformørkelsesaften med fri entré den 12. august.
Dansk debutfilm udtaget til San Sebastián30.7.2026 11:57:45 CEST | Pressemeddelelse
Marlene Emilie Lyngstads debutfilm ’Cute’ får verdenspremiere i New Directors Competition på San Sebastián Film Festival, en af Europas mest anerkendte filmfestivaler. Også den norsk-danske koproduktion 'Markens grøde' er udtaget til festivalen, der finder sted 18.-26. september.
Dansk film i hovedkonkurrencen ved Venedig Filmfestival23.7.2026 12:34:51 CEST | Pressemeddelelse
May el-Toukhys nye spillefilm ’KVINDE UKENDT’ er udtaget til hovedkonkurrencen ved Venedig Filmfestival, hvor den får verdenspremiere. Filmen konkurrerer dermed om festivalens hovedpris, Guldløven, når festivalen åbner den 2. september.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Efterår og vinter22.6.2026 11:13:31 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 1. september i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
Dansk film kåret som det 21. århundredes vigtigste dokumentar12.6.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’The Act of Killing’ er placeret øverst på Documentary Magazines liste over de vigtigste dokumentarfilm udgivet siden 2000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


