Nyt vikingefund: Guld-ørering fundet som eneste i Skandinavien
Metaldetektoren bipper meget svagt, da 54-årige Frants Fugl Vestergaard fører den over en mark ved Bøvling i Vestjylland. Lyden er så svag, at mange uden tøven ville gå videre, men ikke Frants. I 10 år har han ledt efter danefæ – endda flere gange på den pågældende mark.
Frants skraber lidt i jorden og knuser en jordklump i hånden. Frem titter en lille, smuk ørering med emalje.
”Hov, det ligner jo guld,” tænker han, mens hans hjerne forsøger at kapere, hvad der ligger i hans hånd.
”’Hold da op,’ tænker jeg, og så står tiden stille for mig,” siger Frants Fugl Vestergaard, som rækker fundet til sin makker, der går lidt længere fremme. Selv går han lige en lille runde om sig selv for at få lidt luft, inden han vender om for at kigge på fundet igen.
”Jeg bliver meget ydmyg og forundret over, hvorfor lige jeg skulle finde det stykke og så endda i Vestjylland, hvor der er så langt mellem fundene. Det er som at få en sms fra fortiden. Man higer altid efter at finde noget flot, et topfund, og så står man pludselig med det i hænderne. Det er helt ufatteligt,” siger han.
Unik på verdensplan
Fundet er en smuk og ganske usædvanlig guldørering fra 1000-tallet, vurderer Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet.
”Den er helt unik for os, vi kender kun til 10-12 andre eksemplarer i hele verden, og vi har aldrig før fundet en i Skandinavien,” siger Peter Pentz og fortæller, at vikingerne har hjembragt tusindvis af sølvmønter fra deres rejser, men næsten aldrig kunstsmykker.
Øreringen består af en halvmåneformet guldplade indsat i en ramme lavet af guldtråde prydet med små guldkugler og guldbånd. Den halvmåneformede plade er dækket af en emalje, som er skabt ved en særlig teknik, hvor man knuser og pulveriserer glas, for derefter at smelte det med metal, så det bliver uigennemsigtigt. Emaljens motiv er to stiliserede fugle omkring et træ eller en plante, som symboliserer livets træ.
Denne type smykker kendes fra især det muslimske Egypten og Syrien og fra Byzans og Rusland. Det fundne smykke ligner mest de arabiske eksempler, som stammer fra Egypten.
Samme type som Dagmarkorset
Stil- og håndværksmæssigt er det udført som Dagmarkorset. Det er de eneste to kunststykker af denne type, vi har i Danmark. De stammer begge fra vikingetiden eller den tidligste middelalder og er prestigefyldte smykker, som nok ikke har været genstand for handel, men typisk blev doneret i gave af konger og kejsere.
Det forklarer, hvorfor Dagmarkorset blev fundet i en dronningegrav. Som kontrast hertil er det nye guldfund fundet på en mark i Bøvling uden kendte vikingepladser i nærheden. Hvordan den er havnet dér, er derfor lidt af et mysterium.
”Vi havde jo forventet at finde så fint og uvurderligt et smykke som dette sammen med en stor guldskat eller i en kongegrav og ikke på en tilfældig mark i Bøvling,” siger Peter Pentz forundret.
Sådanne smykker er oftest fundet i de allerfineste grave, for eksempel i Knud den Helliges grav i Odense, hvori der er fundet tekstiler og puder fra Byzans i 900-tallet – i øvrigt med samme motiv; to fugle om en plante eller træ.
En personlig gave fra Byzans kejser?
”En forklaring kan være, at mange vikinger gik i krigstjeneste for den byzantinske kejser, som havde en livgarde, der bestod af krigere fra Skandinavien. Vi ved fra de islandske sagaer, at lejesoldaterne kom hjem fra Østen med silke og våben, og der fortælles også om, at kejseren indimellem donerede fine gaver til sin livgarde. Så det kan tænkes, at øreringen er givet personligt af kejseren til en betroede viking i livgarden. Og så må den altså være tabt under ukendte omstændigheder i Danmark,” siger Peter Pentz.
En mulighed er også, at en pilgrim har hjembragt smykket. Det kunne for eksempel være Kong Erik Ejegod, der sammen med hustruen Bodil rejste til Jerusalem. Kongen selv døde på rejsen.
Øreringen er formentlig oprindeligt indgået i et par, men det er ikke lykkedes at finde en tilsvarende ørering i området.
Kan ses i vikingeudstilling
Hos Holstebro Museum er der begejstring og ros til detektorføreren, som har vist ”stor omhu” med genstanden, forklarer arkæolog og museumsinspektør Astrid Toftdal Jensen.
”Fundet bekræfter, at Vestjylland altid har haft stærke forbindelser ude i verden,” siger hun og tilføjer, at hun håber øreringen på et senere tidspunkt kan udlånes til museet, så den kan ses i det område, den er fundet.
Mandag sættes øreringen i en sikret montre på Nationalmuseet, hvor den indgår i den nuværende vikingeudstilling ”Togtet,” der netop fokuserer på vikingernes rejser til Mellemøsten. Her kan gæster nærstudere den sammen med vikingernes øvrige skatte.
Det er et fint selskab at være i, mener Frants Fugl Vestergaard, som med fundet selv bliver skrevet ind i historiebøgerne:
”Jeg er stolt og glad over at have fundet den, også i forhold til lokalhistorien, for det viser, at vi heroppe fra udkanten også kan lidt – selv for 1000 år siden, hvor der må have været nogle i dette område, som havde indflydelse og status. Det bliver jeg nok aldrig færdig med at tænke på.”
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Ny forskning: Vigtig person fra Vindelev har været en del af den europæiske elite i jernalderen6.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gård i den lille jyske by Vindelev har formentlig huset en meget vigtig og international personlighed, viser ny forskning i Vindelevskatten, som er udgivet i internationalt forskningstidsskrift.
Udbetaling af danefæ slår rekord for tredje gang på få år29.2.2024 06:00:03 CET | Pressemeddelelse
Der findes så mange historiske genstande, at udbetalingerne for danefæ slår rekord for tredje gang indenfor få år. Særligt unge, kvinder og endda familier har taget detektorhobbyen til sig og er dermed med til at redde genstande, før de risikerer at gå tabt.
Guldring afslører mulig ny fyrsteslægt i Sydvestjylland med alliance til Frankerriget19.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Detektorfører har fundet sjælden guldring, der måske afslører en ny, ukendt fyrsteslægt ved Emmerlev i Sydvestjylland, der havde tæt forbindelse til datidens europæiske stormagt. Ringen er fundet i samme område som guldhornene, hvor en ukendt elite kan have regeret i flere hundrede år, mener arkæologer.
Jens-Kristian Lütken er nyt medlem i Nationalmuseets Museumsråd1.2.2024 09:58:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt medlem i Museumsrådet for Nationalmuseet er Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune (V). Han indtræder i rådet den 1. februar 2024.
Nationalmuseet slår besøgsrekord og ansætter forskere5.1.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end to millioner var sidste år forbi Nationalmuseets besøgssteder, som dermed slår besøgsrekord. Samtidig forventer Nationalmuseet i år at ansætte samme antal forskere som før besparelsesrunden i 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum