Nyt uvildigt asfalt- og vejlaboratorium åbnet
2.4.2019 12:48:04 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Med ambitionen om at styrke og fremtidssikre udviklingen af den danske infrastruktur har Teknologisk Institut netop indviet Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium. Det skete ved en velbesøgt reception i det nye laboratorium på Teknologisk Institut i Taastrup. Det nye laboratorium skal understøtte vejsektoren med forsknings- og udviklingsprojekter i ambitionen om at udvikle fremtidens veje. Derudover vil laboratoriet fremover kunne tilbyde vejsektoren uvildig og akkrediteret prøvning samt specialistrådgivning.
- Vi ser frem til at bidrage til udviklingen af fremtidens infrastruktur. Ud over at gennemføre en række udviklingsprojekter, som skal ruste infrastrukturen til klimaforandringer og råstofmangel, ser vi potentialer inden for udvikling af nye materialer, intelligent infrastruktur og nye designmuligheder for vejinfrastrukturen, siger direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut.
Kvalitet, sikkerhed og holdbarhed
Som eksempler nævner hun cirkulær asfaltproduktion, hvor materialer genbruges til nye veje uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og holdbarhed, veje som er klimatilpassede i forhold til at kunne håndtere klimaforandringernes stigende regnmængder samt veje, der reducerer rullemodstand (og dermed CO2) og støj.
Ved indvielsen fremhævede vejdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, at fremtidens veje skal betjene nye trafikmønstre med øget trafik og fx selvkørende biler, som kan køre tættere hinanden på vejene. Han fremhævede, at megatrends som behov for øget mobilitet, udvikling af nye typer af køretøjer og hensynet til omgivelserne kommer til at betyde meget.
- Bilerne kommer til at bruge asfalten anderledes, og hensynet til omgivelserne kommer til at fylde rigtigt meget. Samtidig giver en selvkørende bilpark nye muligheder, hvor vejene kan designes anderledes med for eksempel smallere vognbaner, sagde vejdirektør Jens Holmboe.
Strategisk samarbejde
I forbindelse med indvielsen underskrev adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut og vejdirektør Jens Holmboe, Vejdirektoratet, en strategisk samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at samarbejde om at udvikle den fysiske infrastruktur til gavn for bygge- og anlægssektoren og at samarbejde indenfor udvikling af innovative og bæredygtige løsninger til infrastrukturen.
Aftalen blev underskrevet på et sporkøringsapparat, der bruges til at måle belægningers modstandsdygtighed overfor påvirkninger fra tung trafik. (Foto)
Om Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium: Laboratoriet tilbyder uvildig materialekontrol, herunder standardprøvninger såvel som avancerede funktionsafprøvninger af asfaltmaterialer og dets delkomponenter. Bl.a. tilbydes udmattelsestest og kulde-/revnemodstandstest samt prøvninger, hvor materialerne forinden har været udsat for accelereret ældning, f.eks. bestemmelse af bindemidlers rheologi (flyde- og deformationsegenskaber) under forskellige belastninger og temperaturpåvirkninger.
Dertil bringes nogle af de beslægtede kompetencer på Teknologisk Institut i spil, hvilket udmønter sig i – for asfalt – hidtil usete afprøvningsmetoder, som f.eks. CT-scanning til eftervisning af asfaltens indre hulrumsstruktur.
Akkreditering af prøvninger forventes opnået ultimo 2019.
Kontakter
Teamleder Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2287, hakj@teknologisk.dk
Billeder






Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning10.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
Ny nordisk alliance klar til at accelerere Europas forsvarskapacitet og resiliens10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk-baltisk alliance skal koble forsvarsbehov hurtigere med civil forskning, test og teknologisk udvikling på tværs af landegrænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
