Ny og mere bæredygtig pottemuld kan halvere spagnumforbruget i gartnerier
12 partnere med Teknologisk Institut i spidsen har udviklet lokalproducerede alternativer til CO₂-belastende spagnum – testresultater viser minimum 50% reduktion uden kvalitetstab.

Danske gartnerier kan nu reducere deres CO₂-aftryk med nye, lokalproducerede typer biomasser, der kan erstatte mindst halvdelen af det klimabelastende spagnum. Det viser resultater fra udviklings- og demonstrationsprojektet BioSubstrate 2.0, hvor Teknologisk Institut har ledet et konsortium med 12 partnere fra hele værdikæden.
Konkrete alternativer klar til markedet
Gennem systematiske tests er fire lovende bestanddele identificeret: kompost af pileflis og kløvergræs, modnet bark fra nåletræer, træfiber og biofibre fremstillet af biogasrestprodukter.
- Vi har opnået gode resultater i forsøgene med forskellige plantekulturer, som jordbær, sommerfuglebuske, kalanchoe, basilikum og andre krydderurter. Testene dokumenterer, at de nye materialer kan erstatte minimum halvdelen af spagnumindholdet, uden at det går udover planternes vækst og kvalitet, siger Helle Hestbjerg, seniorprojektleder hos Teknologisk Institut.
Fra klimaproblem til bæredygtig løsning
Spagnum udvindes fra tørvemoser, der binder store mængder CO₂. Når spagnum udvindes, frigives denne CO₂ samtidig med, at værdifulde naturtyper med sjældne planter og insekter går tabt. Derfor arbejdes der på højtryk for at finde alternativer til spagnum til brug i væksthusproduktion, planteskoler og hjemme i de private haver. De nye løsninger åbner op for en 100% erstatning af spagnum med lokalproducerede biomasser på længere sigt.
Branchen inviteres til at se resultaterne
Tirsdag den 30. september kan branchen og andre interesserede opleve de konkrete resultater i Odense SV. Arrangementet starter ved Økologihaven med demonstration af de nyudviklede vækstsubstrater og potteforsøg, fortsætter ved HortiAdvice med præsentation af LCA-analyser og business cases, og hvor der afsluttes med paneldebat om vejen mod total udfasning af spagnum.
Om BioSubstrate 2.0
Projektet har været ledet af Teknologisk Institut med deltagelse af Institut for Fødevarer, Institut for Kemiteknologi og Institut for Agroøkologi fra Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa, Advanced Substrate Technology, Økologihaven, Hunsballe Grønt, Knud Jepsen og Gunnar Christensens Planteskole.
Kontakter
Seniorkommunikationskonsulent Kit Krüger, Teknologisk Institut
Mobil: 72 20 31 26
Mail: kikr@teknologisk.dk
Billeder




Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Varmepumper er billigst til grøn industriel varme13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og gasløsninger.
Nyt robot-rykind: Millionløft skal give danske virksomheder muskler med intelligent teknologi11.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer.
Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces7.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.
Ny PFAS-rapport peger på tre veje til at udfase evighedskemikalierne6.11.2025 08:16:40 CET | Pressemeddelelse
Strammere PFAS-regulering stiller nye krav til danske virksomheder. En national vidensplatform, målrettet støtte til SMV’er og øget gennemsigtighed i værdikæderne kan hjælpe industrien med at udfase evighedskemikalierne.
Nem adgang til forsknings- og testfaciliteter styrker europæisk konkurrenceevne22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22.-23. oktober samles over 300 nøgleaktører til formandskabskonference i København. De skal udvikle anbefalinger til strategiske investeringer i avancerede laboratorier og testcentre - og til hvordan virksomheder får nemmere adgang til disse på tværs af EU, så ideer hurtigere kan blive til færdige produkter og øge konkurrenceevnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum