Nyt tilbud skal give bedre vilkår til børn med særlige behov

Om få måneder kan børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser flytte ind i tilbuddet ”Kraghaven”. Her kan de nogle dage om ugen være sammen med andre børn i helt særlige rammer, der passer til deres udfordringer og behov.
Socialudvalget besluttede på sit møde onsdag at lave et nyt og udvidet tilbud til familier med børn, der har psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er en investering i børnene og familierne, siger Britta Lange, der er formand for Socialudvalget i Guldborgsund Kommune.
”Vi skal give alle børn og familier de bedst mulige rammer for, at de kan trives. Når man har et barn med svær psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, så har man behov for hjælp og støtte på flere måder, og her vil det nye tilbud være et kæmpe løft. Både for børnene og for forældrene. Tilbuddet har stået på både vores og forældrenes ønskeliste længe, og derfor er jeg glad for, at vi trods en presset økonomi også beslutter os for at investere i vores børn og familier,” siger Britta Lange.
Børnefællesskaber i alle aldre
I dag har Guldborgsund Kommune et mindre aflastningstilbud til målgruppen. Tilbuddet benytter Børnehuset Solsikkens lokaler på Ejegodvej i Nykøbing. Solsikkens rammer er lavet til børn i aldersgruppen 0-6 år og er derfor ikke egnet til de lidt ældre børn. Desuden er rammerne heller ikke lavet til et døgntilbud. I dag kan aflastningen under Solsikken have børn op til 12 år, mens det nye tilbud kan have børn i alderen 0-15 år med mulighed for udvidelse til børn helt op til 18 år.
Derfor ser Anne Dorthe Hansen, kommende afdelingsleder for Kraghaven, også frem til bedre faciliteter. For fremadrettet kan fritiden og weekenden tilrettelægges bedre, og børnenes værelser kan få et mere personligt præg.
”Vores børn har svært ved at have en aktiv fritid i hverdagen på grund af deres funktionsnedsættelser. Når de er hos os, er de i børnefællesskaber, som de ellers ikke er en del af, for vi kan tilbyde dem nogle aktiviteter, som forældrene af gode grunde har svært ved. For forældrene betyder det, at de kan aflevere børnene i et trygt miljø, hvor der er faglige kompetente medarbejdere, og hvor vi har et godt samarbejde med forældrene,” siger Anne Dorthe Hansen.
Bredt politisk samarbejde
Kraghaven flytter ind i Kraghave Bodels lokaler på Kraghave Gaabensevej, der i dag er et døgn- og uddannelsestilbud for unge. Kraghave Bodel omlægges for til gengæld at målrette indsatsen bedre efter de unges behov.Hidtil har aflastningstilbuddet under Solsikken rent fagligt hørt til i Center for Børn & Læring og under Børn og Skoleudvalget. Med omlægningen flytter det over til Center for Trivsel og Social Indsats og ind under Socialudvalgets område. Børnehuset Solsikken vil fortsat høre til i Børn & Læring under Børn og Skoleudvalget.
Ifølge Jesper Blomberg, der er formand for Børn og Skoleudvalget, er beslutningen om at skille Solsikken og aflastningstilbuddet ad også et resultat af det gode samarbejde på tværs af de politiske udvalg og beslutningen understøttes af Børn og Skoleudvalgets besøgsrunde og dialog med Solsikken.
”Vi er i byrådet helt enige om, at vi skal være bedre til at se på tværs af vores fagområder rent politisk, så vores beslutninger hænger sammen for borgerne og ikke bliver for snæversynede rent politisk. Det er det her et rigtig godt eksempel på,” siger Jesper Blomberg.
Kraghaven forventes at kunne åbne til juni. I forbindelse med etableringen af tilbuddet bliver der lavet nye udearealer, der passer til målgruppen, ligesom indearealerne opdeles efter aldersgrupper.
Kontakter
Britta LangeFormand for Socialudvalget
Tlf:25181829bybl@guldborgsund.dkJesper BlombergFormand for Børn og Skoleudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skolemad er kommet godt fra start i Guldborgsund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i juni måned dumpede en god nyhed ind ad døren hos Sundskolen i Nykøbing Falster. Skolen var som den eneste folkeskole på Lolland-Falster kommet med i det nationale skolemadsforsøg, hvor 191 skoler over hele landet afprøver skolemad. Skolemadsforsøget blev sat i gang i november og har indtil nu været en stor succes.
Udvalg investerer i overvågning for at øge trygheden i Nykøbing bymidte17.12.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Teknik, Klima og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune har netop godkendt en stor investering i overvågning i bymidten i Nykøbing. Det sker efter at både kommunen og erhvervs- & cityforeningen Vores Nykøbing oplever en stigende tendens til hærværk og tyveri.
Danmarks Motorcykelmuseum gør klar til at vise verdens ældste motorcykel frem i nye lokaler17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flytningen til Dosseringen 3 markerer et vigtigt skridt for både museet og udviklingen af Stubbekøbing Havn. Når museet åbner op i 2026, kan gæster se et sjældent eksemplar af verdens ældste motorcykel.
Lokalt udviklingsselskab vinder udbud på havnen i Nykøbing Falster11.12.2025 20:03:13 CET | Pressemeddelelse
Havneudvikling ApS har vundet udbuddet af tre grunde på havnen i Nykøbing Falster. Det besluttede Guldborgsund Kommunes byråd torsdag aften. Bag Havneudvikling ApS står den lokale entreprenørvirksomhed MSE Entreprise A/S.
Stor tilfredshed med jobcenterets indsats hos virksomhederne i Guldborgsund10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KL har i 2. kvartal 2025 gennemført en tilfredshedsmåling blandt lokale virksomheder i Guldborgsund, og resultaterne viser en høj grad af tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

