Nyt testområde for trafiksignaler der skal sikre grønt lys til bussene I hovedstaden
Hver eneste dag spilder buspassagererne i hovedstadsregionen næsten 25.000 timer i at sidde i kø – samtidig er udledningen af drivhusgasser fra bilerne rekordhøj – da flere og flere vælger rejsekortet fra til fordel for et sæt bilnøgler. Hvis den udvikling skal vendes, så skal busserne have smarte grønne bølger gennem trafikken og kun standse for at betjene stopppestederne og få en forlomme ved gennem trafiksignaler, hvis bussen er forsinket eller fyldt op af passagerer.
”I Region Hovedstaden arbejder vi mod at styrke den grønne kollektive trafik. Det overordnede mål er at reducere trængsel og mindske CO2-udslippet, og vi er ambitiøse i vores målsætning. Derfor håber jeg, at de test vi nu skal gennemføre, kan være med til, at vi hurtigere får udskifte eksisterende trafiksignaler med nye intelligente løsninger, der gør, at busserne kommer hurtigere frem til gavn for både de rejsende og miljøet”, siger Lars Gaardhøj (S), formand i Region Hovedstaden, som sammen med Gate 21, We Build Denmark, Albertslund Kommune og en række signal-leverandører er vil teste og udvikle teknologiske løsninger i Danmarks første testcenter for trafiksignaler ’Doll living Lab’ i Hersted Industripark i Albertslund.
Målet er at få en højere og mere præcis prioritering af busser gennem myldretiden, hvor data direkte fra busserne gør, at de i princippet kun standser ved stoppestederne. Ved hjælp af intelligente trafiksignaler vil busserne istedet kunne ride på en grøn bølge – og de fyldte eller forsinkede busser vil blive ekstra prioriteret, så de kan indhente køreplanen.
Selv mindre investeringer får stor effekt
Intelligente trafiksignaler kræver beskedne investeringer sammenlignet med at anlægge flere busbaner – samtidig udstiller trafikselskabet Movias nu flere realtidsdata end tidligere, og det giver et bedre udgangspunkt for at kunne lave busprioriteringer. Men det kræver en opgradering af kommunernes trafiksignaler og et samarbejde på tværs af leverandører og vejmyndighederne – og i transportministeriet håber man, at kommunerne og regionen vil bruge det nye testområde til at få sat gang i nogle projekter, som kan gavne flere af de travle busruter i hovedstadsområdet.
”Det er et enigt Folketing, der før sommer lavede en stor aftale om fremtidens infrastruktur, hvor der er afsat milliarder til at styrke den kollektive transport i hovedstadsområdet. Vi får på sigt et helt nyt S-togssystem med muligheden for flere afgange, som vi kender det fra metroen, og så bliver der et bedre ekspres-busnet med såkaldte BRT-linjer. Der er i aftalen også afsat midler til bedre busfremkommenlighed, som netop blandt andet skal gå til projekter, der kan få busserne hurtigere gennem byerne. Selv mindre projekter kan gøre en mærkbar forskel for bussens vej gennem byen. Alt dette vil give et kæmpe løft til de mange millioner årlige passagerer i den kollektive trafik - og her er en opgradering med nye intelligente trafiksignaler og et stærkere samarbejde om udviklingen en rigtig vigtig brik,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
DOLL Living Lab bliver første testcenter for trafiksignaler
Testene gennemføres i DOLL Living Lab i Albertslund bliver Danmarks første udendørs testcenter for intelligente trafiksignaler. Her installerer signal-leverandørerne Citelum, Lacroix, SAI/Intetra, Swarco, Technolution og Verdo i alt seks intelligente trafiksignaler i lyskryds i Hersted Industripark, der tilsammen repræsenterer de fleste forskellige trafiksignaltyper, som findes i Danmark.
”Vi har gode erfaringer med at lægge veje til Doll Living Lab, som i de seneste par år har testet forskellige smarte by-løsninger, så vi som kommune har kunnet få et blik ind i fremtiden i, hvordan vi på bedste og også gerne billigste måde får nyt byudstyr til vores borgere. Det er derfor helt naturligt for os som en kommune i rivende udvikling, at sætte fokus på mere intelligent trafikstyring, så vi kan få flere til at skifte til den kollektive trafik og cykle mere,” siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund.
”Signalerne og teknologien bag dem skal de kommende 3år eksempelvis teste, hvordan vi får brugt data bedre ift. at sikre bedre fremkommelighed for busser, cykler og om vi kan prioritere elbiler, samkørselsbiler og selvkørende minibusser gennem de travle kryds”, siger Teddy Axelsen, som er leder af Doll Living Lab. Det er en særlig udfordring at leverandørene af trafiksignalerner ofte bruger både forskellige software og hardware løsninger, som gør det svært at priotere busser på tværs af de forskellige signaltyper.
”Her i Doll Living Lab har vi derfor fået samlet flere forskellige leverandører som findes i regionens kommuner under det dogme, at de skal kunne samordnes og samlet sikre, at Movias busser kan ”tale” sammen med trafiksignalerne uanset, hvilken kommune de kører i,” siger Teddy Axelsen.
Fakta om 1. spadestik for inviterede
1. oktober sætter transportminister Benny Engbrecht og regionsrådsformand Lars Gaardhøj det første signal op sammen med leverandøren Verdo og installerer således af et nyt og smartere anlæg. Arbejdet foregår i krydset på hjørnet af Smedeland og Gl Landevej – lige ved Ingo-tankstationen. Her vil der være gode muligheder for at følge arbejdet– både fra jorden og fra liften. DOLL Living Labs kontor ligger blot 750 meter væk i toppen af en bygning, hvis man ønsker et overblik over hele test-området.
Følgende personer er til rådighed for interview på dagen:
Lars Gaardhøj, regionsrådsformand, Region Hovedstaden
Benny Engelbrecht Transportminister
Steen Christiansen, borgmester, Albertslund Kommune
Teddy Sibbern Axelsen, leder, DOLL Living Lab
Tilmelding sker hos Petter Åttingsberg, Region Hovedstaden, på 5365 6373.
OM DOLL LIVING LAB
DOLL er Europas største Living Lab for udvikling af morgendagens LED-belysning og Smart City-løsninger og ligger i Hersted Industripark i Albertslund. Her testes belysning, styringssystemer og Smart City-teknologier i skala 1:1.
Visionen er, at DOLL skal være verdens førende innovations hub for at udvikle, teste og demonstrere intelligent belysning og Smart City-løsninger.
FAKTA OM TRÆNGSEL OG GEVINSTER VED INTELLIGENTE TRAFIKSIGNALER
- En trængselsrapport lavet af COWI for Dansk Industri og Movia viser, at samfundet årligt mister 2 mia. kr. på at buspassagererne i hovedstadsområdet sidder fast i trafikken.
- Hver dag sidder tusindvis af buspassagerer i hovedstadsområdet fast i trafikken. Den stigende trængsel på vejene påvirker nemlig også den kollektive bustrafik, som de fleste steder kører på de samme veje som privatbilerne.
- Hver eneste dag bliver buspassagerne tilsammen forsinket med 23.400 timer, og fortsætter udviklingen risikeres det, at flere vælger den kollektive trafik fra, hvilket igen fører til mere trængsel på vejene, hvis disse i stedet kører alene i egen bil.
- Movia arbejder for at reducere trængsel, så det bliver nemmere at komme til og fra arbejde, skole og fritid med den kollektive transport. Den nye trængselsanalyse viser, at trængselsudfordringen for passagerer i hovedstadsområdet er stigende, men også at investeringer i busfremkommelighed kan være en del af løsningen
- Bussernes forsinkelse i hovedstadsområdet stiger med 17 pct. fra 2010-2018. Den største stigning i trængsel ses på A-busser i København, hvor passagerne samlet oplever en øget forsinkelse på 50 pct.En samlet opgørelse viser, at øget fokus på signalanlægs funktion kan spare det danske samfund for op mod 1,3 mia. kroner om året (Kilde: Vejdirektoratet)
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum