Landdistrikternes Fællesråd

Nyt teleforlig på vej: National Bredbåndskonference

Del
Forhandlingerne om et nyt dansk teleforlig går snart i gang. Derfor inviterer Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune til National Bredbåndskonference.
Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune afholder en fælles bredbåndskonference.
Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune afholder en fælles bredbåndskonference.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020. Det anslås imidlertid, at omkring 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd. Det er derfor nødvendigt med flere tiltag, hvis Danmark skal være en digital vindernation, mener Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune. 

Stadigt flere kommuner arbejder med at understøtte udbredelsen af bredbånd. For mange er det et nyt område, hvorfor der kan konstateres et stort behov for større kendskab til de forskellige måder, hvorpå kommunerne bedst kan understøtte indsatsen.

På den baggrund afholder Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune en konference d. 18. september 2017, som vil sætte fokus på bredbåndsdækningen i hele Danmark igennem forskellige panelsessioner og oplæg om bl.a. aktive udbud, markedskræfterne og Bredbåndspuljen. Afslutningsvis vil der blive debatteret, hvordan den offentlige sektor og markedskræfterne bedst understøtter hinanden. Programmet er vedlagt. 

Til konferencen deltager flere kommuner, blandt andre Læsø, Guldborgsund, Syddjurs, Norddjurs, Næstved og Ballerup. Derudover kommer repræsentanter fra Dansk Energi og Teleindustrien. Kontorchef Jakob Henrik Juul fra Energistyrelsen giver en status på bredbåndsudviklingen. 

Praktiske informationer

Konferencen afholdes d. 18. september fra kl. 9.45 til kl. 15.30.

Der vil være gratis mad og drikke i løbet af dagen, og til de morgenfriske der dukker op i god tid, vil der være morgenbrød.

Konferencen er særligt relevant for offentligt ansatte og politikere, der arbejder med digital infrastruktur. Erfaringer viser, at arbejdet med bredbånd inden for det offentlige ofte vil have en stor berøringsflade, hvorfor forskellige medarbejdergrupper kan være relevante. 

Konferencen afholdes i loungen i Business Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers NV. 

Tilmelding kan ske via. www.randers.dk/bredbaand 

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk

Billeder

Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune afholder en fælles bredbåndskonference.
Landdistrikternes Fællesråd og Randers Kommune afholder en fælles bredbåndskonference.
Download

Vedhæftede filer

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye