Fra 37 til 117 færre arbejdsdage, fra 7 til 52 dages mere sygefravær og fra 2 til 24 flere dage i ledighed. Så præcist kan forskere fra NFA nu for første gang beregne konsekvenserne af, at en medarbejder ’ofte’ eller ’hele tiden’ har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage sammenlignet med medarbejdere, der svarer ’aldrig’, ’sjældent’ eller ’sommetider’ til det samme spørgsmål. Studiet bygger på tal fra arbejdsmiljø- og helbredsundersøgelsen i 2012 og 2014, og omfatter 37.605 lønmodtagere, hvoraf 14 procent svarede, at de ’ofte’ eller ’hele tiden’ følte sig stressede.

Mønstre i forskellige typer fravær
Beregningerne er lavet med en ny metode, der giver nye interessante muligheder for at se mønstre og adfærdsændringer i et ellers komplekst sammensurium af lønudbetalinger, sygefraværsregistreringer, dagpenge- og kontanthjælpsudbetalinger, fortæller Jacob Pedersen, statistiker og forsker på NFA, der står bag undersøgelsen.

Studiet afdækker ikke en evt. årsagssammenhæng mellem oplevelsen af stress og en efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Økonomiske konsekvenser af stress
Metoden er udviklet af NFA, og har potentiale bl.a. i forhold til at kunne gennemføre økonomiske beregninger af konsekvenserne af arbejdsmiljøet udover de offentlige udgifter til sygedagpenge. De nye tal er også interessante, fordi der herfra ikke er langt til at kunne beregne, hvad stress koster i kroner og ører på grund af tabt produktion helt ned på branche- og arbejdspladsniveau, mener Steffen Bohni, direktør for NFA.

- Det er den type beregninger, som NFA’s nye forskningsområde i arbejdsmiljøøkonomi vil kaste sig over, for dermed at kunne give et forskningsbaseret udgangspunkt for beslutninger om fremtidige arbejdsmiljøindsatser, siger han.

Det nye forskningsområde i arbejdsmiljøøkonomi starter officielt op i 2022 med en bevilling på 24 mio. kr. over 4 år.

Selvrapporteret stress kan bruges som markør
Den gode nyhed er, at der bag tallene gemmer sig et stort forebyggelsespotentiale, fortæller Malene Friis Andersen, Ph.d. og forsker på NFA og medforfatter til artiklen.

- Nu har vi et talmateriale, der viser, at selvrapporteret stress godt kan bruges som en vigtig markør, der har reelle konsekvenser. Hvis folk giver udtryk for, at de føler sig stressede i høj grad, så skal vi være opmærksomme og sætte ind, siger Malene Friis Andersen.

Forebyggelse af stress og fremme af trivsel er et fælles ansvar, der kræver samarbejde og handling fra både ledere, medarbejdere og kollegafællesskabet på en arbejdsplads.
- Men for at vi kan handle, skal vi jo først have viden om, at nogle føler sig stressede.

Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor det ikke er tabubelagt at tale om stress. Hvis man i arbejdsfællesskabet jævnligt tager en åben og ærlig snak om, hvordan det går med både trivsel og opgaveløsning, så er man godt på vej, siger hun.