Motivation, fleksibilitet og netværk styrker ledige seniorers jobmuligheder

At søge nyt job sent i arbejdslivet kan for mange føles som en stor udfordring.

Men ny forskning viser, at det langt fra er umuligt at vende tilbage i arbejde, når man er over 50 år. Selvom alderen kan spille en rolle, er der nemlig flere forhold, som øger sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

En ny rapport fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at seniorer med høj motivation og tro på at komme tilbage i arbejde har dobbelt så stor sandsynlighed for at gøre det. De seniorer, der savner kolleger, løn, faglig udvikling og følelsen af at bidrage, har ligeledes højere sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det forbedrer også chancerne, hvis man er klar til at være fleksibel i forhold til at tage en anden jobfunktion, et mindre ansvarsfuldt arbejde og have længere transporttid, end man er vant til. Et stærkt netværk øger også chancerne for at komme tilbage i arbejde.

- Vores forskning viser, at ledige seniorer, som gerne vil arbejde og tror på, at de kan komme tilbage i job, har gode muligheder for det. Det viser også vigtigheden af, at man som ledig er villig til at være fleksibel i jobsøgningen og husker at trække på sine netværk. Forskningen kan også hjælpe med at styrke fokus på seniorer som en gruppe af potentielle nye medarbejdere, som kan have høj motivation og mod på nye udfordringer, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Viden der kan gøre en forskel

Ifølge Mona Larsen, der er leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet, bidrager undersøgelsen med vigtig viden om, hvad der kan hjælpe ledige seniorer med at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

- Det kan være en udfordring for nogle seniorer at finde nyt arbejde, når de først er blevet ledige. Med rapporten får vi værdifuld indsigt i, at det kan gøre en forskel, når seniorer eksempelvis er åbne for at udvide deres jobsøgning og samtidig får den nødvendige støtte af deres netværk. Så der kan være gode muligheder for at vende tilbage i job – selv efter de 60 år, siger Mona Larsen. 

Den nye rapport bygger på data og spørgeskemaer fra mellem 1.213 til 1.850 ledige personer over 50 år i perioden 2018-2022. Undersøgelsen er en del af projektet SeniorArbejdsLiv, som har lavet undersøgelsen for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. 

Forskningen adskiller sig fra tidligere studier, da den både ser på de lediges egne oplevelser samt konkret data for, hvordan det faktisk går dem senere på arbejdsmarkedet. På den måde kan man mere præcist påvise, hvad der har størst betydning, hvis de ledige seniorer skal tilbage i job.

Alder, helbred og tilbagetrækningsønsker reducerer chancer

Analysen viser også, at høj alder mindsker chancerne for at komme tilbage i job. Personer over 60 år har cirka halvt så stor sandsynlighed for at komme tilbage i arbejde sammenlignet med dem mellem 50-60 år. 

Dårligt helbred og ønsket om at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligt gør det også sværere at komme i job. Seniorer med mindre godt eller dårligt helbred har 19 til 21 procent lavere sandsynlighed for at være i arbejde efter to år. For dem, der har indstillet sig på at kvitte arbejdsmarkedet tidligt, falder sandsynligheden for en ny jobkontrakt med 47-64 procent.

- Hvis helbredet skranter, eller man har indstillet sig mentalt på at forlade arbejdsmarkedet, bliver det sværere at komme tilbage i job. Det viser, at både fysiske og mentale forudsætninger spiller en vigtig rolle for mulighederne for at finde nyt job, hvis man som senior står uden arbejde, siger Lars L. Andersen. 

FAKTA: Otte eksempler på, hvad der øger sandsynligheden for at komme i arbejde for ledige seniorer over 50 år:

• Tro på at komme tilbage i job: 
  Seniorer, der tror på, at de kan finde arbejde, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job som dem, der ikke tror på det.
• Høj motivation for at arbejde:  
  Dem, der i høj grad ønsker at arbejde, har op til dobbelt så stor sandsynlighed for at lykkes sammenlignet med dem, der kun i nogen grad ønsker det.
• Savn af kolleger:
  Seniorer, der savner det sociale fællesskab på en arbejdsplads, har op mod en tredjedel større sandsynlighed for at komme i job end dem, der ikke savner det sociale fællesskab.
• Fleksibilitet i jobsøgningen:
  Seniorer, der er åbne for længere transport, lavere løn eller ændrede jobfunktioner, har omkring en tredjedel større sandsynlighed for at finde arbejde end dem, der ikke er åbne for det.
• Savn af faglig udvikling og udfordringer:
  Seniorer, der savner at bruge deres kompetencer og få faglig udvikling, har op til en tredjedel større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end dem, der ikke oplever det behov
• Savn af løn:
  Seniorer, der savner den økonomiske belønning ved at være i arbejde, har cirka en fjerdedel større sandsynlighed for at få job end dem, hvor løn spiller en mindre rolle.
• Savn af at bidrage og være til nytte:
  Seniorer, der savner at bidrage og være til nytte, har op mod en fjerdedel større sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
• Stærke netværk:
  Seniorer, der kan få hjælp af blandt andet venner, tidligere kolleger og familie har op til en femtedel større sandsynlighed for at finde arbejde end dem, der ikke har netværk at trække på.
  
  

Om studiet

Studiet bygger på SeniorArbejdsLiv-undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der blev gennemført i 2018, 2020 og 2022. I alt deltog 1.850 (2018), 1.240 (2020) og 1.213 (2022) ledige personer over 50 år, som opfyldte kriterierne for ledighed både i registre og ved egen bekræftelse. Spørgeskemadata fra deltagerne blev kombineret med danske registre fra Danmarks Statistik og fulgt op over to-årige perioder for at analysere, hvilke faktorer der påvirker sandsynligheden for at komme tilbage i arbejde.

Ekstern finansiering

Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet og TrygFonden

Styrker og svagheder ved studiet

Studiet har flere styrker, herunder et stort og repræsentativt datasæt med flere tusinde ledige seniorer på tværs af tre måletidspunkter, kombineret med et longitudinalt design, der følger deltagerne over to-årige perioder gennem registerdata. Dette gør det muligt at identificere faktorer, der faktisk påvirker sandsynligheden for at komme tilbage i arbejde. Studiet styrkes yderligere af kombinationen mellem spørgeskemadata og registerdata, anvendelse af statistiske vægte for at sikre repræsentativitet, samt robushedstests, hvor kun fund, der er konsistente på tværs af begge perioder, betragtes som pålidelige.

Studiets har en begrænsning i og med, at analyserne fokuserer på udbudssiden af arbejdsmarkedet og kun indirekte igennem litteraturen belyser strukturelle forhold og arbejdsgiverperspektivet.