Nyt samarbejde vil beskrive og fortolke stenalderens religion

Dyrekæber, som er deponeret indenfor et afgrænset område. Ofrede lerkar. Paddelårer, spyd og skæftede flintøkser stukket ned i fjordbunden. Det er nogle af de mere besynderlige fund, arkæologerne har gjort under udgravningerne i Syltholm Fjord forud for etableringen af Femern-forbindelsen.

Genstandene er efter al sandsynlighed levn fra stenaldermenneskenes religiøse ritualer, så nu melder spørgsmålet sig. Hvad er fundene udtryk for, og hvilke ritualer har de indgået i for mellem 5500 og 6500 år siden?

For at finde svar på de spørgsmål har Museum Lolland-Falster indgået en aftale med Syddansk Universitet om, at religionshistorikeren Mikael Rothstein tiltræder i et toårigt forskningsprofessorat på museet.

Gennem det nyskabende samarbejde med Mikael Rothstein udbygger og udvikler Museum Lolland-Falster sin position som forskningsinstitution.

Stor viden om jæger-samlere

Mikael Rothstein har stor viden om religion og religionshistorie, men det er især hans feltarbejde og studier af religion hos et nulevende jæger samler-samfund på Borneo, som gør ham topkvalificeret til at arbejde med fundene fra Syltholm.

- Jeg har studeret jæger-samlere på nært hold gennem femten år, så jeg håber at kunne komme med nye ideer til, hvordan det arkæologiske materiale kan fortolkes. Deponeringerne ved Femern giver et hidtil uset indblik i sider af den rituelle adfærd i stenalderen, så selvom der naturligvis er meget langt fra nutidens jæger-samlere til dem, der levede for 5-6.000 år siden, kan man tænke sig, at deres religioner også har mindet om hinanden, netop fordi de var jæger-samlere, og delte helt fundamentale livsvilkår med moderne jæger-samlere, siger lektor Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved SDU.

Øget interesse for stenalderreligion

Den arkæologiske bearbejdning af fundene står arkæolog og specialkonsulent Søren Anker Sørensen fra Museum Lolland-Falster for. Han ser frem til samarbejdet med Rothstein og de vinkler, han kan kaste på stenalderens ritualer; et emne, der i se seneste år har bevæget sig fra arkæologiens periferi til at blive stadigt mere centralt i udforskningen af forhistoriske samfund.

- Arkæologiske funds religiøse betydning er et emne, der befinder sig i et krydsfelt mellem arkæologi og religionshistorie, men hidtil har arkæologer meget sjældent benyttet sig af religionsforskernes indsigt, når de har arbejdet med forhistorisk religion og ritualer, siger Søren Anker Sørensen.

1000 års religionshistorie

Søren Anker Sørensen forklarer, at udgravningerne og fundene giver et sjældent blik ind i stenalderens religiøse liv gennem mere end 1000 år henover det store erhvervsskifte, hvor datidens lollikker gik fra at være jæger-samlere til at blive bønder

De to forskere har derfor en gylden mulighed for at undersøge, om skiftet i erhvervet også medførte ændringer på det religiøse plan og om eventuelle indvandrende bønder bragte nye religiøse skikke med sig.

Mikael Rothstein og Søren Anker Sørensen skal blandt andet skrive en forskningsartikel om religiøse forhold i stenalderen og sammen udarbejde rammerne for et større forskningsprojekt med det noget bredere formål at beskrive hele stenalderens religion, stadig med udgangspunkt i fundene fra Femernprojektet.

- Drømmen er på længere at skrive det tidligste kapitel i Danmarks religionshistorie. Det er ikke gjort før. Men det kræver et større projekt. Vi forbereder derfor flere ansøgninger, så vi for alvor – mens vi træder meget varsomt og tager mange forbehold – kan komme ud over stenalderens stepper.

Ansættelsen er finansieret gennem en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.